Medarbejdervelvære

Jeg faldt over et indlæg på Linkedin, som jeg synes rammer meget godt nogle af de dilemmaer man støder på som medarbejder hos en arbejdsgiver.
Måske også set i lyset af min egen situation de seneste 6½ måneder, så er jeg blevet meget opmærksom på hvad jeg føler der er godt for mig i en arbejdssituation.

Thomas Milsted skriver:

Som leder skal man være særdeles opmærksom på at man køber medarbejderens arbejdskraft, ikke hele personen.  Det betyder også i praksis, at du kun kan lede og organisere i relation til arbejdskraften og ikke adfærdsregulere i forhold til medarbejdes psyke og fysik.  Om en medarbejder vil være sund, positiv, dedikeret og begejstret er deres sag, så længe de passer deres job.  Samtidig har man som leder også et kæmpe ansvar for, at den arbejdskraft man køber, ikke bruges på en måde, så den skader personen der leverer den. At købe en arbejdskraft er lidt ligesom at leje en bil. Det får konsekvenser, hvis du leverer den tilbage til udlejeren i smadret tilstand.

Det er et lille “men” her og det er at det jeg har oplevet i mit forløb er at det stort set ingen konsekvenser har for arbejdsgiveren, hvis man ser bort fra økonomi. 

Så analogien med den lejede bil er vist et fremtids-scenarie. Så mangler analogien i øvrigt også den menneskelige side af sagen. Hvis du gør skade på et andet menneske i mange andre sammenhænge, så er det faktisk strafbart. 

Det danske sundhedsvæsen

Jeg er ikke ansat i det danske sundhedsvæsen, men jeg har alligevel med tiden og helt uforskyldt fået et indgående kendskab til, hvordan det er at arbejde på gulvet med at passe de uheldige medborgere, der bliver ramt af sygdom.

Jeg er selv uddannet ingeniør fra DIA og har et job i det private erhvervsliv. Jeg har boet sammen med en sygeplejerske i over 20 år og vi har to børn sammen.

I gennem tiden har jeg lyttet til og selv mærket, hvordan man planlægger og koordinerer arbejdet på et dansk sygehus. Desuden har jeg lagt øre til historier fra personalemøder og andre personaleoplevelser, som med tiden har givet mig et billede af, hvordan ledelsen behandler sit personale – også når der igen er gået fisk i økonomien. Jeg anerkender at mit billede måske ikke er det sande billede, men hvem kender det sande billede?

Jeg vil ikke opremse alle mine oplevelser her. Det vil ikke være fair overfor nogen, men jeg vil forsøge at samle lidt op på mine oplevelser.

Personalet på et sygehus i Danmark arbejder der ikke fordi det er et kald. Ej heller fordi de er slaver, der er blevet tvunget til det. De arbejder der fordi de interesserer sig for at at behandle og pleje syge mennesker. De arbejder der fordi det er et job der giver dem en løn, så de selv og deres egen familie kan opretholde en anstændig tilværelse i det danske samfund.

I gennem de sidste mere end 20 år har jeg stået på sidelinjen og været vidne til forskellige faglige kampe og politiske beslutninger, som de ansatte bliver påvirket af – direkte og inddirekte. Min egen private observation er at det hjælper ikke så meget at strejke, mindre kollektive aktioner giver små resultater og et jobskifte ender i den samme trummerum efter et stykke tid, hvis man ikke passer på.

Gode råd er dyre, så her er nogle halvgode gratis af slagsen:

På det jobmæssige plan: Jeg tror og stoler på den gode dialog. Jeg tror på at alle mennesker, hvis de for lov til det, kan bidrage til at løse problemer: uanset hvilket problem det måtte være. Det handler kun om at få lov til at bidrage.

På det personlige plan: Sæt dig ned i ro og fred og lad tankerne flyve: Hvad vil jeg med mit arbejdsliv? Hvad vil jeg med mit familieliv? Hvad er det jeg brænder for, når jeg arbejder? Hvad er mine passioner i livet?

Vores liv i denne verden er kort. Vi er her kun i et begrænset antal timer. Livet i den korte tid skal være så godt som muligt og det vil jeg selv gå meget langt for.

De 10 værste kaloriebomber på jobbet

Kilde: dr.dk

Jeg har taget nedenstående artikel fra dr.dk – mest fordi den er en rå og brutal opremsning af det vi godt ved, men som vi vælger at ignorere igen og igen under påskudet af at “vi skal være sociale” eller “vi skal jo hygge os”. Hvis man melder sig ud ved at sige “Nej, tak”, så oplever jeg nogen gange at jeg næsten skal undskylde mig selv fordi det virker underligt på andre. Det er så de samme personer som jeg på andre tidspunkter hører drømme om at dyrke mere motion og gerne vil smide nogle kilogram kropsvægt.

Ja, ja – valget er dit!

Her er de 10 værste kaloriebomber på jobbet, som Smsbutler.dk har indsamlet. Læs her, hvor mange kalorier de forskellige fristelser indeholder og hvor meget det kræver at forbrænde dem igen.

1. Kaffe/te med sukker og mælk
31 kalorier pr. 1 dl. En kop kaffe/te på 200 ml. med mælk og 2 tsk. sukker (62 kalorier), skal du gå ca. 30 minutter for at forbrænde.

2. Riskager med chokolade
504 kalorier pr. 100 g. En riskage på 17 gram (84 kalorier), skal du gå ca. 43 minutter for at forbrænde.

3. Wienerbrød
429 kalorier pr. 100 g. Et wienerbrød på 50 gram (214 kalorier), skal du gå ca. 1 time og 47 minutter for at forbrænde.

4. Sodavand
43 kalorier pr. 1 dl. En 0,5 liter sodavand (215 kalorier) skal du gå ca. 1 time og 48 minutter for at forbrænde.

5. Flødechokolade-bar

531 kalorier pr. 100 g. En flødechokolade-bar på 50 gram (265 kalorier), skal du gå ca. 2 timer og 10 minutter for at forbrænde.

6. Croissant
386 kalorier pr. 100 g. En croissant på 77 gram (297 kalorier) skal du gå ca. 2 timer og 29 minutter for at forbrænde.

7. Slik (blandet slik)
359 kalorier pr. 100 g. En pose blandet slik på 85 gram (305 kalorier), skal du gå ca. 2 timer og 32 minutter for at forbrænde.

8. Flødeskumskage
336 kalorier pr. 100 g. En flødeskumskage på 100 gram (336 kalorier)skal du gå ca. 2 timer og 50 minutter for at forbrænde.

9. Bolcher
419 kalorier pr. 100 g. 100 gram bolcher (419 kalorier). Du skal gå ca. 3 timer og 30 minutter for at forbrænde denne kaloriebombe

10. Kartoffelchips
530 kalorier pr. 100 g. En pose kartoffelchips på 100 gram (530 kalorier), skal du gå ca. 4 timer og 25 minutter for at forbrænde.

Alternativ indretning af kontoret

Hvis man vil have sine medarbejdere til at trives i de elendige storrumskontorer, som er alle steder (i økonomiens hellige navn, og ja det bliver solgt som “New Ways of Working” til medarbejderne), så er der nogen som forsøger at anvende feng shui for at afhjælpe storrummenes ubrugelighed.

Nedenstående feng shui-tips er tydeligvis udviklet af personer, som ikke har prøvet at sidde sammen med 30-50 andre mennesker dagligt i flere år.

Ti feng shui-tips til indretning af kontoret:

1. Reducer så vidt muligt brugen af lysstofrør: og erstat det med naturligt lys og frisk luft. Persienner o.lign. mindsker desuden fornemmelsen af at sidde i et udstillingsvindue.

2. Placer skrivebordet med direkte udsyn til en indgang. Man bør dog undgå at placere en ansat direkte over for et kontor eller lukket arbejdsrum.

3. Foretræk farver som grøn, blå-grøn og blå på væggene: undgå, at de hvide vægge dominerer. Undgå spraglede mønstre og vilde farvesammensætninger.

4. Planter og vand virker generelt beroligende. Men pas på: overdreven brug kan virke rodet og havemodsatte effekt.

5. Ryd op! Hold orden på skrivebordet og organiser arkiveringsrummene: også de digitale. Sørg for mere plads til opbevaring, om nødvendigt.

6. Placer skriveborde i styrkeposition, dvs. med ryggen mod en væg frem for det åbne rum. Således opnås en”flydende” og åben position, der er optimal for det meste arbejde.

7. Ved brug af ruminddelere og skillevægge bør arbejdsområdet være være”C”-formet og åbent mod gennemgangsområder. Skillevæggene bør ikke være for høje, og arbejdspladsen bør placeres i en styrkeposition mod bagvæggen.

8. Et åbent kontormiljø bør opdeles med skillevægge eller bogreoler for at øge medarbejderens styrkeposition.

9. Gør brug af avanceret feng shui-teknik, der tager hensyn til medarbejdernes fødselsdage, bygningens placering og orientering mm., for at opnå optimal placering og indretning af arbejdspladser.

10. En velafbalanceret livsstil reducerer stress og fremmer et generelt velbefindende. Husk: Stress bør aldrig være en undskyldning for dårlig opførsel: hverken på kontoret eller andre steder.