Så er jeg flyttet. Igen.

I denne uge måtte jeg tage en sygedag for jeg var helt udmattet af kvalme, hovedpine og søvnunderskud. 6 dage i træk fik jeg slet ikke nattesøvn nok og til sidst knækkede filmen. Jeg er heldigvis kommet ind i søvnrytmen igen. Der er dejligt stille i den nye lejlighed hos Andalus Hotels & Resorts.

Hjem kære hjem. Billedet er taget af min nabo Trine som har mere tid til pool m.m. end jeg.

Når man flytter ind et nyt sted og kun har to kufferter med sit tøj, så mangler der pludseligt 100-vis af ting før lejligheden er beboelig. Så jeg har lavet en lang liste over ting jeg skal have og det første er en kaffekande, filter og kværn. For jeg er godt træt af Nescafe. Der er godt nok en Starbucks ¸ lige ved siden af, men det bliver kedeligt i længden.

Jeg har lavet en aftale med naboerne om at lære dem at bage rugbrød a la Meyer style. Man kan sagtens få rugmel hernede, også øko fuldkorn, så jeg skal have gang i en surdejsproduktion og et bagekursus. Det skal nok blive sjovt. Jeg vil også forsøge mig med hvedebrød. Så jeg skal købe mere grej til køkkenet

Jeg har også aftalt med min nabo Trine at hjælpe med den månedlige fællesspisning og jeg har lovet at lave pulled pork den første gang. Ja, man kan godt få svinekød og det er ikke billigt.

Vejret har været lidt til den “dårlige” side. Temperaturen har været nede på 16-17 grader. og torsdag var det helt overskyet med blæst. Luften var så også fuld med meget fint ørkensand som sætter sig alle steder. Specielt er det irriterende at få i øjnene. Men jeg klager ikke når jeg hører vejrudsigten fra DK med varsel om isslag.

Jeg venter stadig på at mine papirer går i orden. Svaret er stadig at det er i proces. Nogle af kollegaerne ventede næsten 3 måneder, så jeg skal blot være tålmodig og det er jo en spidskompetance hos mig.