Ørken safari m.m.

Desert safari Abu Dhabi

Fredag den 13. januar 2017 var jeg og næsten alle kollegaer på Desert safari i ørkenen ved Abu Dhabi arrangeret af Emirates Adventures tours & Safari (Half day desert safari)

Vi blev alle hentet kl. 14:30 ved hotellet og kørt i 45 minutter ud af Abu Dhabi til det nærmeste stykke ørgen i 3 Toyota Landcrusers V8.

Første del var en indhegning med dromedarer, som blev lukket ud til lidt mad blandt os, så vi kunne se og røre dem. Dyrene var rolige og ret nuttede. De har givetvis haft besøg tidligere.

Anden del var kørsel i sandklitterne i bilerne (dune bashing). Det var en ret grænseoverskridende oplevelse at prøve at køre i en bil som nærmest surfede rundt i klitterne. Bilerne fik virkelig lov til at arbejde og jeg kunne ikke undgå at blive en smule køresyg. Men det var en ret fed oplevelse. Da føreren af bilen på et tidspunkt fik et opkald på mobilen tog han kaldet og kørte videre i klitterne med én hånd på rettet – lidt angstprovokerende, men jeg tog det som et tegn på at han vidste hvad der krævedes for at kunne føre bilen sikkert igennem klitterne.

Tredige del var kørsel på firhjulede motorcykler (Quad bikes), hvor vi selv med en fører i front fik lov til at køre rundt 3 mand ad gangen i 15 minutter. Det var ret sjovt.

Sidste del af turen var en lejr, hvor vi kunne få noget at drikke og spise. Der var mavedans og vandpiber og i det hele taget blot lidt afslapning.
Vi blev kørt tilbage til hotellet kl. 21:30 – alt i alt en god tur.

Der er billeder i fotoalbummet.

Derudover har jeg det udmærket. Min forkølelse/halsbetændelse er forsvundet, jeg har så småt genoptaget den daglige motion, men er ikke rigtigt ovenpå efter at være ankommet. Der er stadig papirer der skal ordnes; visum kørekort, bankkonto osv. Så er jeg heller ikke helt på plads med bolig – jeg ved ikke hvad jeg skal vælge endnu og i morgen skal vi ud og kigge på et nyt sted. På et tidspunkt må det da falde på plads!

Her tænker du på “Ørken safari m.m.”

  1. Kære Jakob

    Det lyder rigtig spændende, jeg bliver helt hook på se ørkenen, det ser rigtig spændende ud.
    Håber halsen er blevet bedre og forkølelsen forsvundet.
    Her i Danmark, er det vinter uden sne, men i dag har vi haft solskin og koldt. Lyset er ved at komme tilbage, eftermiddagen er blevet lidt længere, det er dejligt og hvis man ser godt efter er forårsblomsterne ved at stikke op af jorden. Det er en herlig tid , vi går i møde.
    I morgen tager jeg i sommerhuset, skal på klaverfabrikken tirsdag og onsdag, tirsdag som frivillig og onsdag til renæssance dans.
    Gider ikke køre i bil fra Roskilde 2 dage i træk. Holder meget af at overnatte i sommerhuset, jeg sover så godt.

    Mange kærlig tanker til dig

    Knus og kram
    Mor

Lukket for kommentarer.