I skole

I Grønland er det almindeligt at have en båd, så man kan tage på jagt, fiskeri og udflugter – det er sådan set den eneste private transportform, der kan anvendes. Heroppe er bilen kun til lokal trafik i byen.

Nå, men når man har en båd kan man erhverve diverse certifikater og beviser, så det også er nogenlunde sikkert for ens passagerer, at man selv leger skipper.

En af mine kollegaer spurgte mig om ikke jeg komme tænke mig et SRC Certifikat (betjening af VHF-DSC skibsradioer m.m) – det kunne jeg, så jeg meldte mig til.

I løbet af 3 aftener i den forløbne uge fra kl. 19-22 har vi siddet i skolen til undervisning og desuden haft hjemmearbejde oveni – selvom det er et lille kursus er det alligevel lidt hårdt – specielt når emnet er helt nyt for mig.

Anyway – i dag, lørdag, kl. 13:00 præcist skulle vi alle 24 elever så til eksamen for at opnå beviset – eksamen er en skriftlig prøve.

Vi ankommer alle rettidigt til eksamenslokalet, betaler de kr. 250,- der er i eksamensafgift og bliver registreret som fremmødte. Læreren forsvinder ud af lokalet for at hente eksamensopgaverne og kommer tomhændet tilbage. Læreren sætter sig ved kateteret og siger at eksamen er aflyst fordi eksamensopgaverne ikke er ankommet.

HVAD!?! er vist det svar forsamlingen er enige om at fremstønne. Læreren fortæller at Radioforvaltningen vist har glemt at fremsende dem.

Vi bliver så enige om at møde på onsdag til en ny eksamen kl. 19:00 og så må vi håbe at de husker at trykke eksamensopgaverne til os.

I den forbindelse har jeg kun et enkelt spørgsmål til Grønlands radioforvaltning: Har I stadig åbent?

Her tænker du på “I skole”

Lukket for kommentarer.