Burgerboller

Dette er Claus Meyers opskrift på burgerboller

Opskriften giver 14 stk. burgerboller

Ingredienser:

  • 5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 900 g hvedemel
  • 75 g sukker
  • 15 g havsalt
  • 75 g blødt smør
  • Sesamfrø

Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud i heri. Tilsæt hvedemel, sukker og salt, og ælt det sammen. Ælt det bløde smør ind i dejen, og ælt den smidig i ca. 6-8 minutter på en røremaskine eller ved håndkraft. Lad så dejen ligge og hvile lunt ca. 1 time i skålen med et klæde over.

Vend dejen ud på et melet bord, og del den i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke som til en pølse og del hver pølse i 7 stykker. Rul hvert stykke til en bolle, dyp dem i lidt sesamfrø og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Sæt maksimum 7 boller per plade. Lad bollerne hæve i ca. 30 minutter.

Tryk så en bageplade ned oven på bollerne så de får den størrelse du ønsker og lad dem derefter hæve yderligere 1 time.

Bag burgerbollerne ved 220 grader i ca. 12-14 minutter og afkøl den på en bagerist.

Tip: burgerbollerne er bedst, når de er friskbagte, men 2 dage efter bagning kan de stadig spises, hvis de ristes i en toaster eller brødrister eller genopvarmes i ovnen i 5-8 minutter ved 200 grader. De færdige boller kan snildt fryses og holder sig 1 måned på frost.