Sådan lidt af hvert…..

Idag har det så været store lønningsdag. Hvilken kø der var ved hæveautomaten ved banken. Alle stiller sig op ved den samme automat og det er langt ned af gaden. Det ser man ikke i DK. Her er det vist meget normalt.
Der er mange der drikker tæt og det er heller ikke noget særsyn at se en “vissen” grønlænder ved højlys dag med en pose med klirrende indhold. De kan hurtig spottes ud, så man kan holde sig lidt på afstand, for nogen af dem har en lidt voldsom adfærd. De er noget mere synlige her. De bliver ikke gemt væk. Der er noget forebyggende arbejde her, hvis det er den kaliber af mennesker, man vil arbejde med.
Generelt må jeg sige, at mit indtryk af grønlændere er positivt. De er meget hjælpsomme, smilende og behagelige men også reserverede på en ganske særlig måde. Det giver virkelig bonus hvis man prøver at sige noget på grønlandsk og viser interesse. Man bliver accepteret på en anden måde. Dermed ikke sagt at de ikke kan lide fremmede, for sådan er det ikke.
Jakob skal ud på sin første helikoptertur imorgen ( hvis vejrguderne vil ). Så bliver han sat af ude i ødemarken nogle timer for så at blive hentet igen senere på dagen. Han skal vist ud på en af Tele’s radiostationer. Spændende. Vi har spurgt om ikke vi må komme med ?