10 gode råd ved jobsamtalen

Der er hjælp at hente for folk, der folk, der får lyst til at løbe skrigende bort ved tanken om en jobsamtale.

Her er 10 gode råd:

1. Ingen mobil og svedige hænderDet er okay at være nervøs, men det er ingen undskyldning for at glemme at slukke mobiltelefonen.

Og hvis nervøsiteten viser sig som svedige hænder, så gør dig den ulejlighed at tørre dem af inden det første vigtige håndtryk med din potentielle arbejdsgiver – om ikke andet, så brug bukserne.

2. Ingen automatpilotSvar kort og præcist på spørgsmålene. Der er ikke noget værre for en interviewer, end hvis ansøgeren bruger al tiden på at svare på det første spørgsmål.
Hvis svaret skal uddybes endnu mere, så skal du nok blive bedt om det.

3. Undgå klicheerFortæl hellere noget om dig selv i stedet for at bruge klicheer som at du gerne vil arbejde med mennesker. Det bliver trættende i længden at høre det samme fra alle ansøgerne. Skil dig ud.

4. “Det ved jeg ikke.”I modsætning til hvad de fleste nok tror, så vil mange arbejdsgivere hellere høre et ærligt “det ved jeg ikke” end at få en lang sludder om ingenting for at skjule sin uvidenhed.

5. Vær positivBrænd ikke dine broer over for en kommende arbejdsgiver. De er sjældent interesserede i at høre, hvorfor du var så træt af din tidligere arbejdsplads.

6. Skru ned for overdrivelsenSelvtillid er helt fint, men pas på at ego”et ikke får dig til at overdrive dine evner og meritter fra tidligere arbejdspladser. De kunne jo finde på at tjekke dig!

7. Vær forberedtSæt dig ind i, hvad virksomheden laver og hvad chefen hedder. Kom ikke fuldstændig uforberedt, lyder det samstemmende fra virksomhederne.

8. Forbered spørgsmålHav nogle spørgsmål med til jobsamtalen, så du virker engageret. Gerne noget, der ikke med fed skrift på forsiden af virksomhedens hjemmeside.

9. Lav ikke fælder for dig selvDu kan hurtigt komme til at spænde ben for dig selv. Det kan eksempelvis virke utroværdigt, hvis du med store armbevægelser siger, at virksomheden er din topprioritet og derefter takker nej til tilbuddet om at få stillingen.

10. Spørg ikke til lønnenLad være med at diskutere penge til den første jobsamtale. Hvis du bliver kaldt ind igen kan man tage lønsnakken.