Smiley-databasen

smileySådan ved et mere eller mindre rent tilfælde kom jeg forbi Borger.dk. Det var vist noget med en nyhed om at SKAT vil droppe samarbejdet med E-boks (ja, hvorfor fortsætte med en success) og i stedet satse på Borger.dk. Nå, men på Borger.dk er der en henvisning til Smiley-databasen.

Prøv engang at søge efter din foretrukne bager eller kantinen på dine ungers skole. Det er nogen gange lidt skræmmende (og ganske underholdende) læsning at se de rapporter, som fødevarestyrelsen producerer på basis af kontrolbesøg.