Weblog – det er noget for alle.

Weblog? Blog? Online dagbog?Det er nogle af de ord man støder på overalt på nettet og der er efter min mening en ekstra og meget spændende dimension på nettet, som har stor indflydelse på den måde vi kommunikerer budskaber på.
Min egen lavpraktiske definition på fænomenet er at det er din egen personlige avis, hvor du offentliggører det du har på hjertet.

Hvad er så en Weblog?Teknisk set er det en delmængde af et CMS (CMS betyder Content Management System – min egen hjemside kører i et CMS), hvor der i webloggen kun er begrænsede funktioner som opfylder behovet for, på en nem og overskuelig måde, at kunne skrive og offentliggøre sine egne tanker, ideer, meninger osv. på en simpel hjemside. Som regel er det også muligt for læserne at skrive kommentarer til det du offentliggør.

Det er meget nemt at få en weblog. Man kan få gratis weblogs (så er der som regel reklamer på), man kan købe en løsning hos en udbyder, hvor teknikken klares af udbyderen eller man kan anskaffe sig sit eget domæne og selv forsøge sig med at foretage installation af en weblog.Hvad der er nemmest er jo afhængigt af hvem man er, men kort sagt mener jeg at alle kan være med.

Det vigtigste er at man med sin weblog ikke sidder og nørder med layout og programmering, men at man kan koncentrere sig om at skrive i sin weblog. Derfor – virker det for teknisk for dig – så vil det forstyrre din skrivning og så skal du finde dig en anden løsning.

Nedenfor er et lille udpluk af weblog løsninger (der findes mange flere):

Gratis weblogs:
Blogger – http://www.blogger.com
MySpace – http://www.myspace.com
MSN Spaces – http://spaces.msn.com
Wordpress – http://www.wordpress.com

Gør-det-selv weblogs:
http://www.b2evolution.net
http://www.wordpress.org

Til sidst det allervigtigste:
Din weblog kan læses af alle på nettet. Derfor er det meget vigtigt at du står inde for det du skriver. Det er vigtigt at huske på, at hvis du på nogen måder overskrider andres grænser med det du skriver, så er du ansvarlig for eventuelle følger!

God fornøjelse med at blogge.