“Zick’s 10 tips for spicing up your health in 2007”

SpiceVi skal prøve at leve sundere, så hvad med et nyt og anderledes Nytårsfortsæt: Erstat salt og sukker med krydderurter!

1. Erstat salt med urter
Brug oregano, timian, rosmarin, persille og hvidløg som smagsforstærker. Erstat salt med velsmagende basilikum og oregano. Salt øger blodtrykket.

2. Brug frisk hvidløg
Hvidløg hæmmer forhøjet blodtryk og kolesterolniveau. Spis mindst tre friske (de er bedre end tørre) fed hvidløg hver dag.

3. Hold dig ung. Spis rosmarin
Rosmarin er en af naturens mest effektive antioxidanter. Det hæmmer kræftudvikling og hukommelsessvigt.

4. Hold snuen borte. Spis basilikum, oregano og rosmarin
Basilikum, oregano og rosmarin forhindrer forkølelser. Det er de essentielle olier i urterne, der har denne virkning, og så er de tillige alle tre effektive antioxidanter.

5. Behandl hoste med timian
Timian er et fantastisk middel imod hoste, endda kighoste. Drik det som te.

6. Behandl rygsmerter med karry
Gurkemeje, som giver karry dets gule kulør, hindrer betændelser.

7. Bekæmp kræft med endnu mere karry
Karryen bekæmper også cancer. Hvor meget, man bør spise, ved man ikke – men spis rigeligt karry og gurkemeje.

8. Behandl forhøjet blodtryk med stærke sager
Stærke krydderier som ingefær, muskatnød, kanel, allehånde, peber og chili, øger blodtilførslen til huden. Derved mindskes blodtrykket inde i kroppen.

9. Behandl mavepine med ingefær
Ingefær indeholder gingeroler. De hæmmer dannelsen af stoffer, der giver kvalme og mavepine. Husk at spise ægte ingefær, ikke de syntetiske ingefærolier, der tilsættes i ginger-ale.

10. Erstat sukker med krydderier
Sæt sukkerforbruget ned ved at tilsætte krydderier som kanel og muskatnød til maden. Man kan f.eks. med held komme kanel i usødet æblemos. Så smager det, så man slet ikke savner sukkeret.

Kilde: University of Michigan, 2.1.07, “Spice up your health in 2007 with these savory tips”