Ugen hvor jeg fyldte 50 år

Tirsdag aften er vi i projektet inviteret af kunden til en BBQ. Så vi tager direkte fra job til et sæt google gps koordinater et sted i ørkenen – dog tæt ved en hovedvej. Da jeg og en af kollegaerne sidder på vej til stedet kan vi
ikke undgå at bemærke at landskabet omkring os mest af alt ligner et sted på månen fordi det er meget golt – det er vitterligt en ørken 🙂

Vejret viser sig ikke fra sin bedste side. Det er overskyet og der er en jævn vind, som smider det fine sand rundt i luften. I løbet af aftenen fik jeg måske 5 dråber vand i hovedet, men ikke mere end det. Senere lægger vinden sig heldigvis lidt, så man ikke skal sidde og gnide sand ud af øjnene hele tiden.

Vi finder endeligt frem (takket være Pajeroens 4-hjuls træk) til en indhegning med to telte, en grill der er 5 meter lang og masser af mennesker. Der er sat lys op, så vi kan se selvom solen går ned, der er lagt tæpper på sandet så vi kan sidde ned. Der er dog også almindelige stole til dem der ikke kan sidde i skrædderstilling i flere timer.
Hvilket vil sige alle os der ikke er hjemhørende. Jeg sad ned på sandet hele aftenen og havde mega ondt i ende og ryg dagen efter.

Ingen af os havde kamera med til BBQ’en, så her er i stedet et view fra Sørens terrasse.

Vi fik grillet kød og frugt samt frisk salat og brød. Ganske udmærket. Jeg havde et kort sekunds overvejelser ved at spise med fingerne – altså lidt med hygiejne og bakterier – men sulten fik overtaget og jeg tror ikke det gjorde nogen skade.

Det var faktisk ret hyggeligt at sidde på et tæppe i ørkenen og spise grillmad og tale med alle de andre og høre på deres historier. Det er ikke sidste gang jeg prøver det.

Normalt er der ikke toiletter i ørkenen, så der var bygget et toilet med arabisk indretning, hvor man kunne slå en streg eller mere. På et tidspunkt skulle jeg tisse og nu skal det nævnes at jeg havde gået med bare tæer hele aftenen for at slippe for sand i skoene, så da jeg skal gå ind på toilettet er jeg ved at fortryde. Bare tæer på et totalt vådt toilet gulv… jeg fik tisset af og håbede på at mine fødder ikke fik noget med ud derfra.

Under serviceeftersynet stod mine døre åbne og så kom f.eks. denne “lille” fyr indenfor. Der kom også andre ting ind. Dem fanger jeg stadig.

Jeg har også en historie om en vandtank på 10.000 gallons (1 US gallon er ca. 3,8 liter) under min terrasse og et serviceeftersyn som medførte at vandet skulle tømmes med brandslanger gennem min lejlighed. Noget med en vandpumpe som ikke ville virke bagefter og et rør som skulle udskiftes. For ikke at tale om at mit gulv blev snasket til af de adskillige personer der var med i opgaven. Den historie springer jeg over 🙂

Mens alt dette stod på talte jeg med lederen af arbejdsholdet, han var nysgerrig på hvem jeg var og hvor jeg kom fra. Det gik op for mig (igen – for det er ikke første gang) hvor lidt kendt Danmark tilsyneladende er blandt dem jeg falder i snak med. Lederen troede at Danmark lå ved siden af Italien. Han havde dog interesse for nordlys, som han havde set på Youtube og kendte derfor til Finland. Nå, men jeg fik fortalt om Danmark og fik placeret det i forhold til Finland og Italien.

Jeg spørger mig selv, hvorfor tror jeg at alle ved hvad Danmark er for et land? Er det vores egne hjemlige medier der får blæst en vision op om at Danmark er verdenskendt for miljø, design og hvad ved jeg?
Danmark er ikke et kendt land for alle, måske kun for de veludannede og berejste mennesker (det er blot min egen uvidenskabelig observation).

Jeg fyldte 50 år i går fredag den 17. marts. Tak for alle hilsenerne. Det var dejligt!
En af mine kollegaer kalder mig Peter Pan fordi jeg ikke ligner en person på 50 år, men nu ved jeg heller ikke hvordan en 50-årig person skal se ud?
Det pudsige er at jeg egentligt ikke forbinder noget med min alder – den fortæller mig ikke noget.
Jeg har bemærket – gennem lang tid – at jeg kigger meget fremad og kun lidt tilbage. Jeg har en appetit på nye oplevelser og en indre rastløshed som skal tilfredsstilles. Den er overhovedet ikke aftaget endnu, måske aftager den aldrig. Måske er det forklaringen?

Aircondition

UAE ligger i den tropiske klimazone. Indenfor meteorologi og økologien betegner det områder hvor alle 12 måneder har den laveste døgn-gennemsnitstemperatur over 18 °C. Så det føles varmt i UAE hele året for en person fra Skandinavien. Hvis man så kan li’ varme – hvad er så problemet?

AC kontrol panel. Jeg har spurgt efter en vejledning – uden held.

Måden hvorpå man kompenserer for varmen er ved at installere Aircondition (AC) alle steder. I boligen i alle rum, i bilen, på kontoret (selv på toiletterne), i Malls, på restauranter – kort sagt alle steder hvor mennesker opholder sig i kortere eller længere tid ad gangen.
AC sørger for at et rum bliver afkølet til en bestemt temperatur med en bestemt luftfugtighed. Jeg har bemærket hvordan det påvirker mig, f.eks. på jobbet. Typisk er temperaturen sat omkring 20 grader og når jeg sidder foran computeren i længere tid, så begynder jeg at fryse om fødderne! Desuden er der dette konstante træk af afkølet luft om hovedet, som på en eller anden måde får udtørret mine slimhinder i næse og hals. Jeg har fundet ud af at jeg ca. hver anden time skal gå udenfor i den friske varme luft i 5-10 minutter for dels at få varmen tilbage i fødderne og få den kradse fornemmelse i næse og hals til at gå væk. Jeg afventer sommerens varme periode med spænding – mon det vil virke med en lille gåtur, når AC’en for alvor bliver sat på arbejde?

Siddende hernede undrer jeg mig over at aircondition overhovedet findes i Danmark.

Ingen sne og is på vejene her

Det er allerede gået op for mig at jeg mangler årstidernes skiften, dem alle fire på godt og mindre godt. Jeg tror at vi er kodet sådan helt fra fødslen at der skal ske skiften i lys, temperatur og vejr når man er fra Danmark. I et
land, hvor det er sommer hele tiden (det er ikke rigtigt, men sådan oplever jeg det) tror jeg godt man kan miste sin tidsfornemmelse hvis man er vokset op med at kunne kigge på naturen og se at tiden går. Mine favorit årstider er vinter og forår – så jeg er vist selv ude om det 🙂 Om ca. 14 dage skifter Danmark til sommertid ved at stille uret en time frem og vi glæder os over foråret og lyset.

Oisters takster i UAE. Lad være med at bruge din danske mobil. Køb i stedet en Visitorline hos Etisalat. Jo det virker godt nok.

En kort situationsrapport vedr. min mobil hos Etisalat er at den nu er helt død. Jeg har forsøgt at ændre abonnementet de seneste par uger og det har ikke være med det store held. Der er oprettet flere fejlmeldinger hos
dem og den seneste servicemedarbejder bad mig om en af mine kollegaers telefonnummer, da Etisalat selv ikke længere kunne kontakte mit nummer. Så jeg må klare mig i zoner med WiFi indtil videre. Jeg tændte mig danske mobil hernede for at se om den fungerer – det gør den – men jeg kommer ikke til at bruge den undtagen i nødsituationer. Det er hammerdyrt – faktisk på niveau med at ringe fra en satelittelefon.

Mit navn har endnu flere stavemåder…suk

Ellers er den seneste uge gået ganske godt. Jeg har fundet en daglig rytme med arbejde og fritid som er i god balance. Jeg får den søvn jeg skal have – selvom jeg stadig kan vågne ved bestemte lyde i omgivelserne. Jeg har dog været snottet og haft lidt hovedpine de sidste 2-3 dage. Ikke noget at tale om. Det er blot kollegaerne der smitter mig med et eller andet som florerer blandt os i øjeblikket.

Det var så de første 2 måneder

På vej hjem fra Yas Mall. Jo, det regner også.

Sidste søndag kørte Anas, vores lokale hjælper, mig og to kollegaer rundt i Abu Dhabi for at vi kunne få vores lokale kørekort. Det var endnu en oplevelse med transport, ventetid og køer men det lykkedes til sidst at få et kørekort og som en bonus fik Anas også fat i vores Emirates ID og Arbejdstilladelse. Hvilket betyder at jeg nu kun mangler et lokalt kreditkort for at være nået i mål med det hele.

Min Pajero som kører 9,1 km pr. liter i følge fabrikken…

Jeg fik min bil tilbage fra service i onsdags, men jeg nåede heldigvis at køre et par dage i den Ford Explorer der var min lånebil. Det er en bedre bil end Pajero’en, men den er også en benzinsluger med ca. 10-12 liter benzin pr 100 km. Begge biler er alt for store efter min smag og i Danmark ville de ikke være til at betale i grøn afgift, forsikring og benzin. Hvis man har lyst til en komisk oplevelse, så skal man se mig parkere Pajero’en i en parkeringskælder under et mall. Specielt det at bakke en stor bil på plads kræver at jeg må frem og tilbage flere gange selv med bakkekamera og sonar. Men mon ikke jeg bliver bedre til det med tiden.

De seneste par dage har jeg forsøgt at få ændret mit abonnemt på mobilen til et rigtigt abonnement i stedet for at jeg selv skal fylde flere penge på den hele tiden. Det er endt i en kedelig situation, hvor en fejl i Etisalats it systemer forhindrer at det kan lade sig gøre. Det er gået op for mig undervejs at Etisalats systemer fungerer som hos TDC for 10 år siden.
De stakkels medarbejdere cykler rundt i 20 skærmbilleder og klikker med musen 100 gange for at få tingene til at lykkes. Desuden er mængden af dokumentation jeg skal aflevere helt vanvittig: Pas, Emirates ID, Kreditkort, Salary certificate og på et tidspunkt bilens registreringsattest. Jeg tænker hvad det skal gøre godt for – det er bare et almindeligt mobilabonnement! til AED 250,- pr måned. Forresten blev mit salary certificate ikke godkendt. Lidt pinligt for mig, men hvad kan jeg gøre, når det er noget min arbejdsgiver har lavet.

Processen med et lokalt mobilabonnement står i skarp kontrast til vores hjemlige selvbetjeningsløsninger hos teleselskaberne som gør det meget nemt og vi behøver jo ikke besøge en telebutik. Jeg ser derfor danske teleselskaber i et nyt lys og savner dem – meget. Er der stadig nogen i Danmark der skal indtaste 121pin# for at fylde telefonen op?!? eller 1701# for at se sit forbrug af data…

Nok om papirer, biler og mobilabonnementer – et godt råd hernede i den sammenhæng er at være tålmodig. Det er jeg ikke hele tiden.

Jeg interesserer mig meget for den mad jeg spiser – også i Abu Dhabi. Jeg må tilstå med det samme at bagning af mit eget brød er det ikke blevet til endnu. Det er ret svært at finde noget godt mel – ikke umuligt, men til gengæld er det dyrt. Jeg har stadig ambition om at få gang i rugbrødsbagningen da jeg savner et stykke godt rugbrød. Min ovn i køkkenet er en kombi-ovn af et ukendt italiensk mærke uden en vejledning. Heldigvis har mine naboer lovet at jeg kan anvende deres ovn. Det skal nok lykkes. Surdejen er allerede sat i gang med noget meget hvidt hvedemel fra Carrefour, men jeg tror det nok skal fungere. Den skal blot fodres med noget fuldkornsrugmel når jeg får fat i det. På et senere tidspunkt vil jeg komme mere ind på madkulturen i Abu Dhabi.

Eastern Mangrove Corniche

I fredags var jeg på en gåtur på Eastern Mangrove Corniche, som er en lang strækning langs kanten af Mangrove National Park i Abu Dhabi. Det er en pæn strækning med lidt dyreliv og egentligt et hyggeligt sted at gå tur. Hvis ikke lige det var fordi der er meget støj fra den 8 sporede vej der ligger umiddelbart ved siden af. Heldigvis gør det ikke så meget efter lidt tid har man vænnet sig til det. Der er også mulighed for at ro kajak i området.

Parkering ved Cornichen og en motorvej til højre.

Der er ikke længe til min fødselsdag – en rund en af slagsen – og jeg har ingen anelse om hvordan det skal fejres hernede – hvis overhovedet. Måske bliver det først senere i Danmark sammen med resten af familien. 

Papirer

Søndag – ugens første arbejdsdag. Ringes op midt i frokosten. Du bliver hentet i Al seef til blodprøve m.m. om 1 time. Det bliver lidt hektisk når jeg har 40 minutters kørsel og en Pajero der skal have stillet tørsten først. Jeg når det og er i Al Seef 55 minutter senere.

Vi køres rundt af Anas som arbejder for vores sponsor. Han kører friskt til. Striber på vejene er til pynt og hastighedsgrænser orienterende.

Første sted er vi ikke med inde, men da Anas kommer tilbage 20 minutter senere er mit pas hæftet sammen med en A4 side om registrering af visa. – og jeg mener hæftet med en maskine der er kørt gennem halvdelen af siderne i passet.

Andet sted. Medical clinique. Først sidde i kø. Registrering med foto og underskrift. Blodprøve. 1 minuts samtale med en læge. Tager du medicin. Er du opereret for nyeligt. Røntgenundersøgelse for tuberkolose. Resultatet er en lille seddel som jeg giver til Anas.

Tredige sted. Emirates Identity Authority. Sidde i kø påny. Registrering, fingeraftryk, foto, underskrift. Resultatet er et stempel på papiret der er hæftet sammen med mit pas.

Anas tager derefter vores pas inkl papirer og fortæller at vi får det tilbage i morgen, når det er stemplet. Emirates Id kort kommer i løbet af 10 dage med posten, han sørger for at vi får det og medical report kan afhentes i morgen.

Så mangler jeg vist kun et kørekort… og en lokal lønkonto.

Big Bus – kører med turisterne rundt i Abu Dhabi

Mandag morgen kører jeg med Nikolai i hans gule Mustang til arbejde. En rimelig sej dyt. I perioden fra udstedelse af visa og indtil jeg har et lokalt kørekort må jeg ikke køre bil. Det bliver noget af et puslespil at komme rundt.

Min bil skal til serviceeftersyn hos Europcar efter 2500 km. Det passer fint med at jeg ikke må køre den alligevel:

Kortudsnit fra Khalifa city. Uden GPS skal man være ret stedkendt.

Jeg laver en aftale om at få hentet bilen tirsdag kl 17. Jeg venter en time. Den bliver ikke afhentet. Ny aftale om afhentning onsdag kl 17. Den blev ikke hentet før kl. 18:15 . Ja ja så går fritiden da med noget fornuftigt. Jeg tror at læren her er, som jeg godt vidste fra min kulturtræning, at en aftale hernede kan være mere en hensigtserklæring . Tålmodighed skal være en mere veludviklet dyd hos mig. Forresten er min lånebil en Ford Explorer, som jeg så ikke må køre i endnu(!)

Kørekortet skal jeg have søndag i denne uge, hvor jeg igen bliver hentet af vores lokale hjælper Anas omkring kl 10 har vi aftalt. Vi er tre kollegaer der skal have kørekort samtidigt. Vi skal medbringe dansk kørekort inkl. arabisk oversættelse. Pas samt udskrift med emirates id nummer. Penge til synsprøve og selve kørekortet. Lad os nu se hvordan den aftale udvikler sig.
Det er lidt bittert at jeg ikke må køre i min lånebil mens Pajero’en er til service.

Min terasse – ja, vi må gerne grille og ja, man kan få en Weber grill hernede.

I dag siler regnen stille ned og indtil videre nøjes jeg med at se fredagens x-factor show via min ny indkøbte Apple TV. Jeg har opgivet lejlighedens kabel TV, da der kun er en kanal ud af gu’ ved hvor mange, som jeg gider se på. Det er en film kanal.

Denne gang kan jeg sige at næsten alle mine papirer er i orden. Det er en lang og ikke helt logisk proces, men den fungerer og det tager tid.

Jeg og Susanne har talt om at jeg rejser til DK i Påsken. Så vi får set hinanden alle sammen. Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre endnu, men det ville være rart. Nu får vi se.

Huset fuldt

I denne uge har jeg haft besøg af Susanne, Mads, Mathilde og Emilie. Det var helt fantastisk at få besøg hjemmefra. Deres tur herned gik efter planen undtagen det sidste stykke i taxa fra Dubai lufthavn og til Al Seef, hvor jeg bor. Men nu ved vi, hvad vi skal bede taxachaufføren om at køre efter næste gang. Chaufføren kendte nemlig godt Khalifa Park, der ligger tæt på min bolig.

Abu Dhabi’s gader har navne, men jeg har ikke set husnumre på nogen bygninger, så orientering i byen sker bl.a. ved at spørge efter noget i nærheden af det man søger – det er så specielt svært hvis det er første besøg. Heldigvis er der gode navigations app’s til mobilen. Min favorit hernede er maps.me, da den også fungerer offline.

Anyway, vi kunne snildt være 5 voksne personer i lejligheden. Susanne og jeg i soveværelset. Mathilde og Emilie i gæsteværelset og Mads i stuen. Jeg fik da ingen klager.

Vejret i løbet af ugen var måske ikke så ophidsende. Det var skyet/støvet det meste af tiden og en gang imellem faldt et par regndråber. Temperaturen holdt sig dog fint på den gode side af 24 grader. Alt andet lige var vejret bedre end i Danmark.

Jeg tror de blev lidt overrasket over min bil. Det er også et ordentligt lokum med plads til 7 og en klasse F som energimærke. Til gengæld føler man sig rimelig sikker i en Pajero under kørsel.

Vi fik set noget af byen og specielt dens mall’s: Mushrif Mall, Marina Mall, Abu Dhabi Mall og Yas Mall. Der blev shoppet og spist ude. Vi gik en lang tur på Cornice. Der var rigelig tid til at ligge ved poolen, træne i motionscenteret og ellers benyttede mine gæster muligheden for at sove længe hver dag. Jeg havde nemlig ikke fri, men kunne heldigvis gå fra arbejde hver dag ved 14-tiden, så vi kunne være sammen. Så må jeg indhente de forsømte timer i de næste uger.
En anden gang skal jeg også holde fri, når de er på besøg.

Ugen gik alt alt for hurtigt. Det var ikke en rar følelse at se dem køre afsted i taxaen mod Dubai lufthavn uden mig. Det gjorde et øjeblik ondt i sjælen. Min lejlighed blev pludselig meget tom igen. Alting har en pris. Det har mit valg med at tage dette job også. Heldigvis er det kun midlertidigt. Jeg tænker jævnligt meget over hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det og hvad konsekvenserne er for familien.

Foreløbigt har jeg planlagt at komme til Danmark i slutningen af juni og vi har talt om forskellige muligheder for sommerferie sammen. Så var der vist også stemning for at besøge mig hernede i uge 42. Under alle omstændigheder så skal flyveturen gå til Abu Dhabi lufthavn i stedet for Dubai næste gang. 90 minutter i taxa er for lang tid selvom det kun koster AED 350,-

Der er bare lang tid til vi ses igen. Lige nu.

Så er der snart besøg.

Så er der mindre end 24 timer til at jeg får besøg af familien. Det bliver så godt. Det ser ud til at vejret bliver ret godt hernede den næste uges tid.

Gaden jeg bor på.

Nu er lejligheden stor nok til os alle 5, der er bare en seng for lidt. Så jeg har købt en ekstra madras. Det var ikke nemt at finde den madras. Jeg havde i tankerne at det skulle være en foldbar type der er let at gemme væk. Jeg havde også set dem i min lokale Carrefour, men udskød at købe så længe at de alle var udsolgt. Så jeg måtte en tur i IKEA, de har i øvrigt 25 års jubilærum i Abu Dhabi, og det var en spøjs oplevelse. Det kendte sortiment med svenske navne, det var lidt ligesom at være hjemme. Måske kan et besøg i IKEA anvendes mod hjemve?

Jeg har været et par gange i Mushrif Mall for at købe ting til køkkenet, et par dimser til at forstærke det trådløse netværk i bebyggelsen og en Chromecast til mit TV så jeg kan se Netflix.
Hvordan kan det være at ligegyldigt hvor jeg bor så er det trådløse netværk konfigureret med hovedet under armen? Det er bare sat op i loftet og forbundet med kabler, men ingen har skænket det en tanke at der skal laves en opsætning der passer til stedet og formålet? Måske jeg skal tilbyde dem at lave det rigtigt?  Men det er nu også sjovt at sende en film fra Netflix til naboens TV…. eller afbryde det de allerede ser….

Jeg sover stadig meget uregelmæssigt og er i søvnunderskud. Jeg tror det nok skal falde på plads i normal rytme, når tingene bliver hverdagsagtige. Min træning er også uregelmæssig – det tager jeg roligt for det har jeg selv styr på. Et nyt element i min træning bliver svømning. Der er en fin 25 meter pool lige uden for min dør og vandet er varmt 🙂 hele året 😎

Det lader til at mine papirer er ved at falde på plads. Den 19. februar skal jeg have taget blodprøver og så skal jeg hente ID og kørekort. Det bliver godt at få det på plads.
En af fordelene ved at få et ID, som måske lyder mærkeligt, er at jeg så kan få et billigere abonnement til min mobil. Mit nuværende koster mig AED 75,- hver 14. dag. Det svarer til ca. kr 300 om måneden. Nu har jeg været nødt til at fylde ekstra på, så det er faktiske endnu dyrere. Jeg savner mit Oister mobilabonnement til kr 79,- pr måned.

Så er jeg flyttet. Igen.

I denne uge måtte jeg tage en sygedag for jeg var helt udmattet af kvalme, hovedpine og søvnunderskud. 6 dage i træk fik jeg slet ikke nattesøvn nok og til sidst knækkede filmen. Jeg er heldigvis kommet ind i søvnrytmen igen. Der er dejligt stille i den nye lejlighed hos Andalus Hotels & Resorts.

Hjem kære hjem. Billedet er taget af min nabo Trine som har mere tid til pool m.m. end jeg.

Når man flytter ind et nyt sted og kun har to kufferter med sit tøj, så mangler der pludseligt 100-vis af ting før lejligheden er beboelig. Så jeg har lavet en lang liste over ting jeg skal have og det første er en kaffekande, filter og kværn. For jeg er godt træt af Nescafe. Der er godt nok en Starbucks ¸ lige ved siden af, men det bliver kedeligt i længden.

Jeg har lavet en aftale med naboerne om at lære dem at bage rugbrød a la Meyer style. Man kan sagtens få rugmel hernede, også øko fuldkorn, så jeg skal have gang i en surdejsproduktion og et bagekursus. Det skal nok blive sjovt. Jeg vil også forsøge mig med hvedebrød. Så jeg skal købe mere grej til køkkenet

Jeg har også aftalt med min nabo Trine at hjælpe med den månedlige fællesspisning og jeg har lovet at lave pulled pork den første gang. Ja, man kan godt få svinekød og det er ikke billigt.

Vejret har været lidt til den “dårlige” side. Temperaturen har været nede på 16-17 grader. og torsdag var det helt overskyet med blæst. Luften var så også fuld med meget fint ørkensand som sætter sig alle steder. Specielt er det irriterende at få i øjnene. Men jeg klager ikke når jeg hører vejrudsigten fra DK med varsel om isslag.

Jeg venter stadig på at mine papirer går i orden. Svaret er stadig at det er i proces. Nogle af kollegaerne ventede næsten 3 måneder, så jeg skal blot være tålmodig og det er jo en spidskompetance hos mig.