Kartoffelsuppe

Dette er en opskrift vi fandt for længe siden på sondagsavisen.dk og som vi har lavet ofte.
Opskriften er skrevet af Anne Larsen, mad@sondagsavisen.dk, og lyder som følger:

Kartoffelsuppe er en herreret, som hele familien elsker, og særdeles aktuel her i efterårsferien, som jo oprindeligt kaldes for ‘kartoffelferien’.

Kartoffelsuppen kan bestå udelukkende af kartofler, men denne suppe er gjort ernæringsmæssigt og smagsmæssigt mere elegant.

Halvdelen af råvaren er nemlig knoldselleri, og det er en god måde at få den grønsag ‘solgt’ på, fordi det er nemlig ikke alle, der lige springer ombord i den.

Toppingen er et miks af sprød skinke, radiser (der af nogen kaldes for ‘nordens chilli’) og purløg, der kun bekræfter, at man kommer rigtigt langt, og når gode smagsmæssige højder ved at bruge friske krydderurter.

Til 4 personer

Suppen

  • 4 bagekartofler
  • Selleri, halvdelen af mængden vægtmæssigt af kartoflerne
  • 1 bdt. bundet timian
  • 1 l vand, god hjemmelavet grønsags-hønse-bouillon eller den gode øko-grønsagsbouillon Herbamare fra Brugsen, helsekosten og meget velassorterede supermarkeder
  • 2 dl lun mælk
  • 2 spsk. piskefløde
  • Rapskimolie
  • Havsalt
  • Friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartofler og selleri og skær dem i tern, kom dem i en gryde med timian, væde, salt og rapskimolie (1 spsk.). Lad det koge mørt, ca. 12 min.

  2. Blend (stavblender) nu med lun mælk, piskefløde og rapskimolie (2 tsk.), husk at tage timianbuketten op inden du blender!

  3. Smag til med salt og peber. Ønsker du suppen tyndere, kan du justere med mere væske, efter eget valg. Du kan også komme en spsk. lys eddike i, eller en sjat hvidvin.

Topping

  • 4 skiver lufttørret skinke: lokal dansk, parma (Italien) eller Serano (Spanien)
  • 1 bdt. radiser
  • 1 bdt. purløg

Skinken lægges på bagepapir i 200 grader varm ovn ca. 5 min. til gylden og sprød, hvorefter den lægges på fedtsugende papir (køkkenrulle) og når den er afkølet, hakkes den semi-fint.

Radiserne renses, skylles, tørres og skæres i tern. Purløg klippes fint.

Tilbehør

  • Ristet rugbrød, evt. croutons:

Du skærer rugbrød i tern og rister dem på en tør pande, vælges groft rugbrød med masser af sunde fede kerner, så bliver croutons fine sprøde!

Oksekødssuppe med bønner

suppenDette er en nem suppe til den kolde tid.

Du skal bruge:

25 g smør
450 g magert, hakket oksekød (3-8% fedt)
3 hakkede fed hvidløg
3-4 hakkede rødløg (ca. 200 g)
2 røde og 2 grønne peberfrugter i små tern (ca. 400 g)
1 dåse blandede bønner i chilisauce (ca. 425 g)
2 dåser fint hakkede tomater (ca. 425 ml i hver)
1-2 dl vand
2 tsk stødt, sød chili (kan undværes)
2 tsk groft salt
evt. lys saucejævner

Tilbehør
Godt brød
Styr

Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt hvidløg, rødløg og peberfrugter og svits i yderligere 3-5 min. Tilsæt bønner med væde, hakkede tomater, krydderier og vand. Bring suppen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca 45 min. Drys evt. saucejævner i suppen under omrøring. Kog suppen ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 1 min. Smag til.

Ved servering hældes oksekødssuppen i en stor, varm skål og Skyr i en lille skål ved siden af.

Hønsekødsuppe med “matzoballs”

Set på www.dr.dk/aftenshowet

Paprika Steen bad Mikkel om opskriften på en jødisk hønsekødsuppe. Sådan en, som de altid spiser i de amerikanske film, når de er forkølede. Her er opskriften på suppen, som også bliver kaldt “jødisk penicillin”. En undersøgelse på University of Nebraska har nemlig bevist, at suppen virker mod forkølelse. Så det er bare med at få tændt komfuret her i de kolde måneder.

1 hel kylling eller høne (gerne økologisk)

1 persillerod
1/4 selleri og lidt af toppen
2 porrer
1 gulerod
1 løg
6-8 persillekviste
2-3 friske timiankviste
2 løvstilke
2-3 laurbærblade
1 tsk. hele peberkorn
3 nelliker
salt
cayennepeber
lidt olivenolie

Fyld til suppen:
Fint plukket kyllingekød (af kyllingen, som du koger suppen på)
Ca. 500 g. blandede urter og rodfrugter (persillerod, gulerod, selleri, blegselleri, porre, pastinak)
2 Spsk groft hakket bredbladet persille
Matzoballs (se opskrift nedenfor)

Fremgangsmåde:
Kom den hele kylling ned i en stor gryde med koldt vand, så den er godt dækket. Når vandet koger, tilsætter du 1 tsk. salt. Fjern omhyggeligt det skum, som danner sig i overfladen. Ordn grønsagerne, skær dem i grove stykker og hæld dem op i gryden. Kog det hele sammen med timian, løvstikke, peberkorn, nelliker, laurbær. Suppen skal simre under låg i cirka 2 timer.

Tag kyllingen op af suppen, gem kyllingen og si suppen gennem en meget fin sigte – skum evt. for fedt. Smid de udkogte grønsager væk. Pluk kødet af kyllingen.

Skær de blandede grøntsager i små tern – porre i tynde ringe og kom dem i suppen sammen med fintplukket kyllingekød. Kog suppen op og kom persille i. Smag til med salt og lidt cayennepeber og dryp til sidst olivenolie på toppen. Lige inden serveringen lægger du forsigtigt matzoballs i suppen. Men du kan også sagtens spise suppen uden..

Matzoballs:
En rigtig, traditionel, jødisk suppe bliver serveret med hjemmelavede, krydrede “matzoballs”. En slags melboller, lavet af jødisk “matzomel”. Det særlige mel består af knuste matzobrød, som jøder spiser til påske. Melet skal du i en jødisk forretning for at købe, men du kan også erstatte det med rasp.

2 æg
½ dl. vand
1 lille finthakket løg
1 fed presset/revet hvidløg
2 spsk. hakket persille
2 spsk. olivenolie eller hønsefedt
ca. 100 g matzo mel eller rasp
lidt muskat
1 lille tsk. salt og lidt kværnet peber

Fremgangsmåde
Pisk æggene sammen, rør vand i og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad dejen hvile en times tid. Bring en gryde med letsaltet vand i kog – tril dejen til kugler og lad dem simre i vandet i ca. 15 – 20 minutter. Server dem i suppen.