Fitness armbånd og apps

why_nobody_wants_a_fitness_tracker_857_3506I Søndagsavisen 29.-30. september 2016 kan man i en lille notits læse at Fitness-gadgets ikke virker til f.eks. at opnå varige vægttab. Faktisk viste den amerikanske undersøgelse at personer udstyret med fitness-gadgets havde tabt sig mindst efter et år.

Jeg har selv mødt personer der anvender fitness armbånd og ditto apps, som ikke rigtigt får noget ud af anvende dem eller også er udbyttet meget lille.

Det er der en helt naturlig forklaring på: Fitness armbånd og apps er måleinstrumenter. De er skabt til at registrere vægt, motion, ernæring, søvn osv. så du kan følge med i udviklingen over tid.
De kan så heller ikke gøre meget andet for dig (endnu).

Her er mit råd til at du kan få bedre resultater og udbytte af dine fitness dimser.

Nu arbejder jeg i softwareudvikling og der er et redskab til forbedringer, som er simpelt at anvende. Det har forkortelsen PDCA – Plan, Do, Check, Act.

pdca-circle-color

P = Plan. Definer målepunkter for succes – hvad vil du opnå. Planlæg hvilke aktiviteter der skal gennemføres så dine mål opnås.
D = Do. Gennemfør planen. Afprøv det.
C = Check. Tjek om det virker som du ønsker. Hvis ikke det fungerer, så tilbage til P. Hvis den virker videre til A.
A = Act. Fasthold aktiviteterne – gør det til den gode vane.

Min pointe er at hvis du ønsker at få optimalt udbytte af dine dyrt indkøbte fitness armbånd eller apps, så skal du gøre et stykke arbejde udover at måle. Er det et vægttab du ønsker? bedre søvn? sundere livsstil? Det kan sagtens være at du skal have hjælp af kyndige personer til at få defineret din plan, mål og aktiviteter.
Så bruger du derefter dine fitness dimser til at følge op på om alt udvikler sig i den rigtige retning og bliver ved med det.

Et fitness armbånd er en god ting, men det kræver mere af dig end blot at måle hvis du vil opnå f.eks bedre søvn, varigt vægttab, regelmæssig motion osv.

Rugbrød

Jeg og Susanne har igen været på  bagekursus den 1. august 2015 i Meyers Spisehus i Lyngby atter en gang med Benjamin som bager.

Vi lærte at bage rugbrød med surdej og vi lærte hvordan man fremstiller og vedligeholder den surdej der anvendes i dejen. Dejen til brødet er en form for våddej, som ikke skal æltes på en maskine, men som skal røres sammen i en skål med håndkraft. Vi lærte at se os frem til, hvornår dejen har fugtighed nok og vi lærte at formen vi bager i skal smøres grundigt med smør. Dejen skal inden den sættes til hævning fylde ca. 70% af formens volumen og at dejen er færdighævet, når dejen når til kanten af formen. Det sker indenfor 2-6 timer. Rugbrødet er færdigbagt i ovnen, når kernetemperaturen er 97 grader.  Vi lærte også at rugbrød skal opbevares i en brødkasse eller under et viskestykke på et skærebræt – plastik og køleskab ødelægger rugbrødet.

Vi lærte endnu flere ting, men det må I se og smage en dag ved lejlighed 🙂

IMG 2015-08-05 15.29.08

Ølandshvedebrød

Jeg og Susanne var på bagekursus den 20. juni 2015 i Meyers Spisehus i Lyngby med Benjamin som bager.

Vi lærte at bage Ølandshvedebrød med og uden surdej og vi lærte hvordan man fremstiller og vedligeholder den surdej der anvendes i dejen. Dejen til brødet er en våddej, som er meget levende at arbejde med. Det mest spændende var dog at vi ikke anvendte nogen form for tidstagning, men lærte at lytte, kigge og mærke os frem til, hvornår dejen er æltet godt nok og at dufte os frem til, hvornår brødet er færdigbagt i ovnen.

Kurset var rigtig godt og vi vil bestemt også prøve et af de andre i den nærmeste fremtid.

Resultatet kan ses herunder

IMG 2015-06-20 18.11.11

 

Jakobs salat

IMG 2015-04-29 18.15.00
Jakobs salat med gyros

Dette er en salat til hverdagsmad som jeg og min søn plejer at lave. Den går til de fleste af vores hverdagsretter f.eks. gyros eller kylling.

Opskriften er til 2 personer:

Ingredienser

  • 4 store blade romaine salat
  • 6 cocktail tomater (dem på stilk)
  • En halv agurk
  • En advokado
  • 4 søde Piquanté peberfrugter (Peppadew – kan også fås i f.eks. Meny)
  • Økologisk rapsolie
  • Hvid balsamico eddike
  • Blomsterhonning (flydende)
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skyl romaine salat bladene grundigt under hanen og lad dem dryppe af for vand. Riv bladene i mundrette stykker og læg stykkerne i en serveringsskål. Skyl tomaterne, skær dem i både og læg dem også i skålen. Skyl agurken og halver den på langs. Med en ske fjernes kerner og den fugtige del i midten af agurken. Skær herefter agurken på tværs i tynde skiver.  Læg agurkeskiverne i skålen. Skær advokadoen i både. Fjern skallen og stenen. Skær advokadoen i stykker af ca. samme størrelse som agurken og læg stykkerne i skålen. Tag peppadew peberfrugterne, hak dem meget fint og kom dem i skålen.

Lav en dressing af 2 spsk hvid balsamico eddike, 6 spsk rapsolie, 1 spsk honning, salt og friskkværnet peber. Bland det grundigt sammen.

Inden der hældes dressing i skålen med salat skal salaten forsigtigt blandes. Herefter hældes dressingen over salaten og der blandes forsigtigt rundt igen.

Salaten er nu klar til servering!

Tip: hvis salaten skal have lidt ekstra protein kan der tilsættes 100g optøede Edamame soyabønner.

Susannes fortolkning af opskriften i en potionsanretning 🙂

Vores sukker fjende – eller hvorfor skal alt være så sødt?

Det startede med at jeg sad og så udsendelsen “Sandheden om sukker” på DR2 med bla. Umahro, Kokken Thomas Rode og Sukkersherif Vibeke Lund.

Det er en udmærket serie om hvordan sukker påvirker vores krop langt mere end jeg egentligt var klar over. Faktisk er det lidt uhyggeligt, hvor meget raffineret sukker der findes i vores madprodukter – specielt også det skjulte sukker. Jeg lærte at man også skal kigge efter indholdsstoffer som sirup og alt der ender med -ose – det er nemlig blot sukker, sukker og mere sukker.

Under udsendelsen blev jeg lidt inspireret af Umahro, så jeg smuttede forbi hans hjemside, hvor jeg fandt bogen “Herrerevolution – sådan får du styrke, potens og power”. En helt igennem inspirerende bog til mænd om at spise og leve sundt med en masse information om, hvad det vi normalt spiser gør ved mandens krop.

I bogen er der et interview med Mads Bo (som jeg ikke kendte noget særligt til) og han fik sat lidt yderligere skub i mig med hans historie om hvordan han var kommet ind på en mere sund livsstil og at han droppede sit job som automekaniker for at hellige sig kost og ernæring. Så fandt jeg Mads Bo’s bog “High on Juice – drik dine grønsager”

Efter at have læst i bogen måtte jeg have en saftpresser for at afprøve nogle af hans opskrifter. Så mig ud på nettet, hvor jeg fandt den anbefalede Phillips HR1861 hos El-giganten til kr. 695,- på tilbud og så i gang med saftpresningen!

Jeg har nu afprøvet flere af opskrifterne og jeg synes det er en helt fantastisk måde at få sine grønsager på. Jeg er specielt glad for opskrifterne, som Mads Bo kalder “Skarp citrus”, “Ginger shot”, “Popeye” og “Gulerodslift”.

Mand, drik dine grønsager!