Vandretur i Irland

img_0867Jeg og Susanne har været på vandretur i det nord-vestlige hjørne af Irland i området omkring Donegal. Vi var afsted i 7 dage fra den 15.-22. juli sammen med ca. 20 andre medrejsende og rejseselskabet topas.dk. Vi havde base i byen Dungloe, hvor vi boede på The Midway B&B og hvorfra alle turene udgik.

Paula og hendes mand på The Midway B&B var meget gæstfrie og hjælpsomme og man fandt sig hurtigt tilrette.

Turen var alt i alt fantastisk god. Alle de medrejsende var søde mennesker som alle holder af at gå lange ture. Nogen med mere besvær end andre. Den eneste person i selskabet som kom til skade var vores guide Pernille, hvis knæ gav efter så hun måtte overlade det til den lokale guide Eddie at følge os rundt og fortælle historier om Irland.

Vejret hele ugen må betegnes som værende over middel for Irland. Vi havde én dag som startede med regn, men ellers var vandreturene uden vand fra oven og vi oplevede endda Irlands varmeste dag med 27 grader og blå himmel da vi kravlede op ad Slieve League den 19. juli.

Beskrivelsen af turen nedenfor er taget fra rejsebureauets hjemside, tilpasset lidt og så sat sammen på den måde som vi gik turene.

Irland, Dungloe

Vi kan helt klart anbefale Topas Travel når man skal have en aktiv ferie.

Beskrivelse af vandreturene:

Dag 1: fredag 15.juli. Rejse fra København via Dublin til Dungloe

Fly fra København til Dublin tager ca. 2 timer og 10 minutter. Fra Dublin har vi ca. 4 timers buskørsel (med en gammel bus ved navn Daisy) kørsel til Dungloe, hvor vi indlogerer os på The Midway B&B and Bar.

Dag 2: lørdag 16. juli. Crohy head og landsbyen Maghary

Efter morgenmaden forlader vi Dungloe til fods ad hovedgaden syd ud af byen. Vores mål er halvøen med det 245 m høje Croaghegly, som er vores fikspunkt i løbet af dagen. Vi går først på små asfaltveje, men kommer snart ind på hjulspor med lidt asfalt på.

Bebyggelsen er efterhånden spredt, og vi går gennem”bog” som er lyngklædt mose med lave buske. Efter ca. 6 km. svinger vi ind på den smalle vej der går i en bue rundt om Croaghegly og vi har på klare dage udsigt langt nedad kysten. Under os bruser havet mod de stejle klipper på vejen mod bebyggelsen Crohy og klippefremspringet Crohy Head. Her langs kysten er der adskillelige gode steder vi kan nyde vores medbragte frokost. Lidt længere fremme dukker en fin sandstrand op, som tegn på at vi har nået Maghary. Bebyggelsen ligger spredt i lavlandet bag Croaghegly og her er kun en frisør og en pub, hvor vi vælger pubben”Strand Bar” til en forfriskning. Vi bliver kørt den korte tur tilbage til Dungloe.

Dagens tur er på ca. 14 km. og tager os ca. 4 timer.

Dag 3: søndag 17. juli. Arranmore Island

Blot 5 km. nord for Dungloe ligger den lille havn Burtonport, hvorfra vi i dag tager den lille færge til Arranmore Island blot et kvarters sejlads væk. Vi går i land i et meget lille samfund med et par”hoteller”/barer, en skole, en købmand og et lille posthus der nærmest ligner et legehus. På de små grus- og asfaltveje kan vi begive os ud på en hyggelig rundtur, som bringer os gennem de små bebyggelser, hvor fårehundene melder vores ankomst i god tid.

Snart kommer vi op på toppen af øen, hvor der er udsigt over det nøgne landskab indrammet af det blå hav overalt omkring os. Der er ekstremt lidt trafik på den lille vej og det er mest fårene der benytter den som mødested.

Efter frokosten ved en lille sø har vi kun et par timers vandring, før vi igen er tilbage i byen ved havnen. Efter færgeturen til Burtonport og den korte køretur til Dungloe.

Vandring: ca. 17 km. 5 timer.

Dag 4: mandag 18. juli. Kysten ved Bloody Foreland

Fra Dungloe begiver vi os ud på den ca. 45 min. lange køretur nordpå langs kysten. Vores startpunkt er ved et lille hotel, hvorfra vi begiver os mellem de spredte huse ud mod vandet.

Ruten i dag byder hele dagen på vandring tæt ved kysten, og vi kommer snart ud på græsklædte bakker og følger kystlinien ud og ind i de små bugte og vige. Snart passerer vi en mole og en lille havn og passerer gennem en lille landsby før vi kommer ud på et hjulspor over en lang åben strækning. Vi går nu langs havet og kan skue ud over det brusende hav, hvor nærmeste land er USA’s østkyst, der har haft, og stadig har, en stor tiltrækningskraft for folk i Donegal og resten af Irland.

Vi passerer nogle stejle klipper hvor fårene græsser på toppen og befinder os snart i”The bog”, der frit kan oversættes til tørvemosen. Det er ikke let terræn, her er sumpet, vådt og ujævnt efter mange års tørvegravning. Vi holder os til afmærkninger på pæle der fører os gennem landskabet. Lidt længere fremme møder vi tørvegravere, der arbejder hårdt på at sikre vinterens varmekilde i form af de sorte tørv, der stadig er uhyre vigtige overalt i Donegal.

Fremme ved de første huse i Curransport møder vi en lille smal vej, der fører os helt ned til havet og en lille betonmole. Vi fortsætter ad små veje med spredt bebyggelse og går de sidste par kilometer ad asfaltvejen, frem til den lille havn og fiskerleje med færgeforbindelse til det fjerne Tory Island. Foran strækker den vidtstrakte Dumhaig Dooey sandstrand sig et par km. ud i havet. Vi kan gå ad stien i klitterne udad og på den brede strand tilbage til fiskerlejet, hvor bussen henter os. Det er her muligt at få en svømmetur i det friske vand eller få sig en forfriskning i fiskerlejets isbar.

Dagens vandring ca. 18 km. 6½ t.

Dag 5: tirsdag 19. juli. Slieve League: de højeste kystklipper i Irland

Slieve Leagues klipper er blandt de højeste kystklipper i Europa og byder på udsigter ud over det skummende Atlanterhav, der hamrer mod klipperne 500 m. nede i dybet.

Vi starter ad vandrestien fra parkeringpladsen ved udsigtspunktet. Stien herfra er i god stand og fører os på sikker afstand af den dybe afgrund. Efter ca. ½ time svinger vi lidt længere ind i landet og her er stien sværere at følge med små træpinde som afmærkning. Vi passerer en lidt stejl bjergside, inden vi støder til et lille hjulspor, der bringer os de sidste højdemeter op på det højeste punkt på ruten: et klippefyldt plateau på 595 m.

Dagens vandring: Ca. 15 km. 7 timer.

Dag 6: onsdag 20. juli. Glenveagh National Park og Glenveagh Castle

Vi har ca. ½ times kørsel til starten af vores vandring på heden i Glendowan Mountains. Fra den lille p-plads går det stille og roligt ned ad en god sti og vi har snart udsigt over den langstrakte Lough Beagh. Stien følger et smukt vandløb til bredden af søen, hvor vi kommer ind i, hvad man på disse kanter, kalder skov. Stien er utrolig smuk og vi har udsigt til brusende vandfald på siderne af Derryveag Mountains på den anden side af søen.

Efter ca. 8 km. når vi efter jævn vandring frem til Glenveagh Castle, der ligger i et beskyttet mikroklima ved bredden af søen. Udover det victorianske slot er her en helt fantastisk have med forskellige temaer, væksthuse, udsigtspunkter og selvfølgelig et væld af planter og blomster. Der er mulighed for at drikke te i den stemningsfulde café og besøge selve slottet på en guidet rundtur. Efter at have tilfredsstillet alle sanser fortsætter vi langs søen ca. 1½ km, før vi drejer til højre og følger en lille grusvej opad, ud i den åbne hede.

Vi finder en god plet og indtager vores medbragte frokost med udsigt til Lough Beagh. Glenveagh Castle blev bygget mellem 1870 og 1873 af John George Adair: af irsk lavadel, som havde skabt sig en formue og giftet sig i USA.

Efter frokost passerer vi det høje dyrehegn der markerer vores exit af Nationalparken og vi kan her fra højderyggen skimte Gartan Lough og det grønne landskab omkring. Efter et par km. når vi de første spredte huse og stiler efter en lille halvø i søen hvor vi finder Glebe Gallery. Her har vi mulighed for at besøge både haven, det smukke 1800- tals hus der var beboet af landskabsmaleren Derek Hill og det nærliggende galleri med malerier af moderne kunstnere. Der er også mulighed for at få en forfriskning mens vi venter på at bussen henter os.

Dagen vandring er ca. 15 km. med moderate stigninger: ca. 6 timer.

Dag 7: torsdag 21. juli. Mount Errigal

Vi giver os i dag i kast med områdets højeste top. Allerede efter halvdelen af vores 40 min. køretur er vi ikke i tvivl om hvor vi er på vej hen, for Mount Errigal rejser sig som en ensom kæmpe ud af”The bog” med sin symmetriske kegleformede top på 751 m.

Vi”angriber” bjerget fra sydvest og kommer hurtigt gennem den nederste lidt fugtige del, for at stige kraftigt op ad den stenede side. Der er ikke en afmærket sti, men ruten giver for det meste sig selv og zigzagger ubønhørligt opad. Efter den første stigning får vi et vue ud over de øde strækninger mod syd og vest og udsigt ud mod kysten med bebyggelser og landsbyer i det fjerne.

Fra den første”snydetop” er der ikke langt til Errigals rigtige top, hvorfra vi kan ane Dunlewy Castle på den anden side af søen af samme navn. Vi får også et fantastisk kig ind over de uvejsomme Derryveagh Mountains. En stille og rolig nedstigning bringer os til foden af bjerget, hvor vi nyder vores medbragte picnic.

Dagens topbestigning er på 500 højdemeter, ca. 7 km og tager os ca. 4 t.

Dag 8 – fredag 22. juli. Farvel til Donegal og afgang til Danmark

Vi siger farvel til The Midway, Dungloe og ikke mindst de mange flinke folk vi har mødt i den forløbne uge og sætter kursen mod Dublin Lufthavn.

Vandretur i Alsace, Frankrig

Jeg og Susanne har været på vandretur i Alsace området i Frankrig.

Alsace_2015-004
Kientzheim

Den første vandretur: Fra Kientzheim over Kaysersberg og Fréland til Lapoutroie. Det tog 6 timer og er på kortet en strækning på 16 km.

Den anden vandretur: Fra Lapoutroie til Orbey. Det tog 6 timer og er på kortet en strækning på 18 km.

Den tredige vandretur: Fra Orbey til  Labaroche. Det tog 4 timer og er på kortet en strækning på 11 km.

Vi boede på nogle fine små hoteller i Kientzheim, Lapoutroie, Orbey og Labaroche hvor vi fik nogle fantastiske måltider alle steder samt smagt på rigtig god vin.

Der er billeder fra turene og området i fotoalbummet.

ISP Pensions Fritidshuse – The End

Nu sidder jeg og familien for at få sommerferien 2014 arrangeret i hele sin udstrækning og til alles tilfredshed (en svær opgave). Vi tænker at det kunne være rart at bruge noget af ferien i sommerhus på Mols eller ved Vesterhavet, så vi kigger hos ISP Pension som så mange gange tidligere.
Først kan jeg ikke finde hvor på www.isp.dk man kan reservere fritidshusene – det er samtidigt en ny webside.
Så opdager jeg under nyhederne at der den 1. januar 2014 er skrevet følgende:

ISPsommerhus

Chok! Hvad sker der?

En epoke er forbi. Jeg har været på ferie i disse fritidshuse da jeg selv var lille med mine forældre og senere da jeg fik min egen familie har vi også anvendt dem flittigt. Dog ikke hvert eneste år.

Vi har haft rigtig mange gode oplevelser på Mols, Dueodde og ved Vesterhavet i ISP’s fritidshuse på alle årstider i gennem årene (næsten 40 år – tror jeg) og tak for det.

Men hvad gør vi nu i sommeren 2014?

En uge på den vestlige del af Kreta

Platanias

I år valgte vi for en gangs skyld at prøve noget nyt 🙂 – vi tog til Kreta igen. Denne gang gik turen til den vestlige del af Kreta, hvor vi ikke har været tidligere. Det var vi lige ved at fortryde for det føltes lidt forkert at vi ikke var hos Alex. Årsagen til at vi valgte Vestkreta var nok mest fordi der alligevel skulle være lidt fornyelse i vores ferievaner. Vi tager helt sikkert til Alex næste gang.

Hvis du ikke gider læse videre, så kan du i stedet nøjes med at kigge på et par billeder fra turen.

Læs videre “En uge på den vestlige del af Kreta”

Efterårsferien 2009

ParisNu er efterårsferien allerede ved at være godt brugt, men vi fik da noget ud af den. I år valgte vi at tage en tur med ungerne til Paris. Jeg bookede fly og hotel hos DSB rejsebureau og købte “Visite Paris” (bus, tog og metro billetter) hos Arte udland.

Selve transporten frem og tilbage gik fint; fly, tog og metro opførte sig som man kan forvente. Charles De Gaulle lufthavnen er dog noget af et mysterium og den kræver lidt kendskab. Men vi fik da lært at hvis du vælger at gå til boarding området, så er det slut med at shoppe eller få noget at spise. Hvis man fra boardingområdet vælger at gå til sin gate, så passerer man først da security og så er det slut med toiletbesøg!

Så man skal først checke ind, Derefter shoppe/spise m.m. og så derefter gå til boardingområdet, gennem security og til gaten.

Hotellet var Hotel Au Pacific som ligger på Rue Fondary ved metrostationen Avenue Emile Zola. Det er et hotel med 2½ stjerne. Ikke noget luksus, men der er bad og en seng at sove i og så har de gratis Wi-Fi forbindelse til internettet. Morgenmaden var inkluderet i prisen. Vi havde bestilt og fået to dobbeltværelser med en forbindelsesdør og det fungerede godt. Der var ikke dyner på sengene, men det velkendte koncept med lagener og tæppe i flere lag. Så man vågnede om morgenen med det hele rodet sammen.

Vi fik tiden til at gå med at shoppe, gå tur, køre bus og metro og så lege turister. Vejret var rigtigt godt: blå himmel og mellem 13-16 graders varme. Når det blæste eller man stod i skygge, så var det noget koldt.

Vi fik set lidt af Paris, men slet ikke nok. Vi havde også valgt ikke at tage i EuroDisney, det bliver næste gang. “Plastic-world” må vente lidt endnu.

Et tip, når du færdes rundt i Paris: til Ipod touch og Iphone findes der flere applikationer med kort – både til adressesøgning og planlægning af ture med tog/metro. Der findes også et online kort for tog/ metrokort her: Plan Interactif des transports en Ile-en-France

Der ligger nogle af billederne fra vores oplevelser i Paris i fotoalbummet.