dr.dk – Nyheder – Facebook-test: Beskeder koster penge

I jagten på at tjene penge, tester Facebook en ny funktion. Det skal koste penge at skrive til nogen du ikke er venner med.

Link

Ja, det måtte jo komme før eller siden. Da Facebook gik på børsen, så fik firmaet en masse penge ud af det. Til gengæld har de også lovet deres nye ejere (aktionærerne) at de får noget ud af deres investering.

Jeg tror på at dette kun er starten – de vil på alle mulige måder forsøge at tjene penge på Facebook-tjenesterne i den kommende tid og det er helt normalt for en børsnoteret virksomhed. Min spådom er at indenfor 1-2 år, så vil Facebook udbyde abonnementer til deres tjeneste, så du kan godt begynde at gøre plads til det i dit budget.

How to delete your Facebook account

This is how you delete your Facebook account:

Go to http://www.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account

Enter user name and password

Confirm that you want to delete the account

Enter your password again and enter the shown captcha word

Your account is then deactivated for 14 days. If you logon to your account before then end of the 14 days then the account deletion will be aborted.

After 14 days all your data and your Facebook profile will be gone.

Sociale netværk #3

Så er det et faktum:  Min profil på facebook er forsvundet! – det kan faktisk lade sig gøre at melde fra. Opskriften findes her.

Nu mangler Google og andre søgemaskiner at opdage at min profil ikke findes mere. Hvis jeg søger på Google efter mit navn, så dukker der stadig referencer op til min facebook profil.

– og nej, jeg har ikke fortrudt det endnu 🙂

Jeg har i mellemtiden fået smag for Twitter, hvor man selv i langt højere grad bestemmer, hvor man vil følge med. Du kan finde mig her

Sociale netværk #2

Den 26. maj bad jeg om at få lukket og slettet min profil på facebook. Da jeg bad om at få kontoen slettet kom der en meddelelse tilbage om at der er 14 dages fortrydelsesret – så hvis jeg falder for fristelsen og logger på igen, så annulleres sletningen.

Nu spørger nogen måske: “hvorfor sletter du den?” – Tja, dine informationer og din færden på facebook bliver f.eks. spredt mellem omkring 400.000 virksomheder på nettet. Disse virksomheder forsøger så at tilpasse reklamer m.m. præcist mod dig.
Men jeg vil gladeligt slippe for de reklamer – det kan jeg bare ikke. Der er også spørgsmålet om hvem der ejer informationerne om dig.

Dråben var vel nok den seneste ændring af brugergrænsefladen – totalt informationsoverflow i bedste amerikanske stil.

Nu mister jeg så forbindelsen med gamle skolekammerater, venner, familie og bekendte som også er på facebook. Det er der ikke noget at gøre ved. Det går nok alligevel eftersom facebook basalt set ikke er livsnødvendig.

Susanne er stadig på facebook, men bruger det vist ikke særligt meget.

Sådan kommer du af Facebook

Åben din browser og log ind på Facebook, derefter kan du enten sætte din konto i dvale tilstand eller helt slette den ved at åbne ét af nedenstående links i et nyt vindue:

Facebook i dvale tilstand:
http://www.facebook.com/deactivate.php
– funktionen findes også under kontoindstillinger i din profil

Du kan altid logge på senere og genaktivere din konto.

Facebook sletning:
http://www.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account

Der går nogle timer efter sletningen inden din konto er helt væk.

Husk så lige at hvis du sletter din konto, så forsvinder kontakten til den gamle skoleklasse, dine venner eller din familie. Hvis du fortryder så må du oprette dig igen og lede efter dem på ny.

Sociale netværk

Sociale netværk, jo vist, jeg er på en del af dem. Linkedin.com, Facebook.com, Twitter.com og Geni.com.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal mene om dem. Det er helt sikkert hyggeligt at holde kontakten ved lige med alle venner og bekendte fra fortid og nutid.

Min observation er at det sjældent bliver til andet end beskeder med 1-2 sætninger en gang imellem. Selvfølgelig er der en livlig kommunikation lige når man har fundet hinanden: hvordan går det med dig og hvad har du lavet siden vi sås sidst? Men det har jo også en ende og så står man der med alle kontakterne og meget lidt overskud i hverdagen til at være dybsindig med dem alle sammen.

Men det er måske heller ikke meningen. Det er da meget sjovt at ønske folk tillykke med fødselsdagen og sådan. Når det gælder hovedparten af mine kontaker, så nøjes jeg med at følge lidt med i, hvad der sker omkring dem.

Jeg er ikke selv god til at fortælle om hvad der sker i mit liv. Lige nu prøver jeg blot på at anvende twitter.com, hvor det hele er meget simpelt og hver “status”-besked maksimalt kan være 140 tegn.

Min problem er at jeg ikke gider/kan/vil/er motiveret for at opdatere min profil/status på de sociale netværk hver dag. Jeg gør det da – i mit eget tempo og i det omfang jeg selv synes.

Det kan være det ændrer sig i fremtiden – hvem ved?

Jeg tror at for mit vedkommende at ender det med at jeg kun er at finde på ét socialt netværk, som har en simpel funktionalitet, der er styr på sikkerheden og hvor rettighederne til ens informationer er klokkeklare.