Ugen hvor jeg fyldte 50 år

Tirsdag aften er vi i projektet inviteret af kunden til en BBQ. Så vi tager direkte fra job til et sæt google gps koordinater et sted i ørkenen – dog tæt ved en hovedvej. Da jeg og en af kollegaerne sidder på vej til stedet kan vi
ikke undgå at bemærke at landskabet omkring os mest af alt ligner et sted på månen fordi det er meget golt – det er vitterligt en ørken 🙂

Vejret viser sig ikke fra sin bedste side. Det er overskyet og der er en jævn vind, som smider det fine sand rundt i luften. I løbet af aftenen fik jeg måske 5 dråber vand i hovedet, men ikke mere end det. Senere lægger vinden sig heldigvis lidt, så man ikke skal sidde og gnide sand ud af øjnene hele tiden.

Vi finder endeligt frem (takket være Pajeroens 4-hjuls træk) til en indhegning med to telte, en grill der er 5 meter lang og masser af mennesker. Der er sat lys op, så vi kan se selvom solen går ned, der er lagt tæpper på sandet så vi kan sidde ned. Der er dog også almindelige stole til dem der ikke kan sidde i skrædderstilling i flere timer.
Hvilket vil sige alle os der ikke er hjemhørende. Jeg sad ned på sandet hele aftenen og havde mega ondt i ende og ryg dagen efter.

Ingen af os havde kamera med til BBQ’en, så her er i stedet et view fra Sørens terrasse.

Vi fik grillet kød og frugt samt frisk salat og brød. Ganske udmærket. Jeg havde et kort sekunds overvejelser ved at spise med fingerne – altså lidt med hygiejne og bakterier – men sulten fik overtaget og jeg tror ikke det gjorde nogen skade.

Det var faktisk ret hyggeligt at sidde på et tæppe i ørkenen og spise grillmad og tale med alle de andre og høre på deres historier. Det er ikke sidste gang jeg prøver det.

Normalt er der ikke toiletter i ørkenen, så der var bygget et toilet med arabisk indretning, hvor man kunne slå en streg eller mere. På et tidspunkt skulle jeg tisse og nu skal det nævnes at jeg havde gået med bare tæer hele aftenen for at slippe for sand i skoene, så da jeg skal gå ind på toilettet er jeg ved at fortryde. Bare tæer på et totalt vådt toilet gulv… jeg fik tisset af og håbede på at mine fødder ikke fik noget med ud derfra.

Under serviceeftersynet stod mine døre åbne og så kom f.eks. denne “lille” fyr indenfor. Der kom også andre ting ind. Dem fanger jeg stadig.

Jeg har også en historie om en vandtank på 10.000 gallons (1 US gallon er ca. 3,8 liter) under min terrasse og et serviceeftersyn som medførte at vandet skulle tømmes med brandslanger gennem min lejlighed. Noget med en vandpumpe som ikke ville virke bagefter og et rør som skulle udskiftes. For ikke at tale om at mit gulv blev snasket til af de adskillige personer der var med i opgaven. Den historie springer jeg over 🙂

Mens alt dette stod på talte jeg med lederen af arbejdsholdet, han var nysgerrig på hvem jeg var og hvor jeg kom fra. Det gik op for mig (igen – for det er ikke første gang) hvor lidt kendt Danmark tilsyneladende er blandt dem jeg falder i snak med. Lederen troede at Danmark lå ved siden af Italien. Han havde dog interesse for nordlys, som han havde set på Youtube og kendte derfor til Finland. Nå, men jeg fik fortalt om Danmark og fik placeret det i forhold til Finland og Italien.

Jeg spørger mig selv, hvorfor tror jeg at alle ved hvad Danmark er for et land? Er det vores egne hjemlige medier der får blæst en vision op om at Danmark er verdenskendt for miljø, design og hvad ved jeg?
Danmark er ikke et kendt land for alle, måske kun for de veludannede og berejste mennesker (det er blot min egen uvidenskabelig observation).

Jeg fyldte 50 år i går fredag den 17. marts. Tak for alle hilsenerne. Det var dejligt!
En af mine kollegaer kalder mig Peter Pan fordi jeg ikke ligner en person på 50 år, men nu ved jeg heller ikke hvordan en 50-årig person skal se ud?
Det pudsige er at jeg egentligt ikke forbinder noget med min alder – den fortæller mig ikke noget.
Jeg har bemærket – gennem lang tid – at jeg kigger meget fremad og kun lidt tilbage. Jeg har en appetit på nye oplevelser og en indre rastløshed som skal tilfredsstilles. Den er overhovedet ikke aftaget endnu, måske aftager den aldrig. Måske er det forklaringen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *