Coleslaw

Coleslaw er en rigtig god salat til svinekød og herunder også pulled pork.
Coleslaw til 6-8 personer
Ingredienser:

  • 500 g hvidkål
  • 250 g gulerødder
  • 1-2 fennikel
  • 1 bundt persille
  • 1-1,5 dl creme fraiche
  • 1-1,5 dl mayonnaise (helst hjemmelavet)
  • Saften af en halv eller hel citron (efter smag)
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen (efter smag)
  • 1 spsk. honning (efter smag)
  • Salt og peber

Kassér de yderste blade og stokken af hvidkålen og skræl gulerødderne. Hvidkålen kan evt. skæres i strimler og krammes med lidt salt inden den hakkes fint. Vask fenniklen og fjern stokken. Fjern evt. også det yderste lag, hvis det ikke ser friskt ud. Snit det hele meget fint. Vask persillen godt og grundigt og hak den fint.
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen og smag til med citronsaft, spidskommen, honning, salt og peber. Vend til sidst dressingen sammen med hvidkål, gulerødder, fennikel og persille.

Skriv et svar