Alternativ indretning af kontoret

Hvis man vil have sine medarbejdere til at trives i de elendige storrumskontorer, som er alle steder (i økonomiens hellige navn, og ja det bliver solgt som “New Ways of Working” til medarbejderne), så er der nogen som forsøger at anvende feng shui for at afhjælpe storrummenes ubrugelighed.
Nedenstående feng shui-tips er tydeligvis udviklet af personer, som ikke har prøvet at sidde sammen med 30-50 andre mennesker dagligt i flere år.
Ti feng shui-tips til indretning af kontoret:
1. Reducer så vidt muligt brugen af lysstofrør: og erstat det med naturligt lys og frisk luft. Persienner o.lign. mindsker desuden fornemmelsen af at sidde i et udstillingsvindue.
2. Placer skrivebordet med direkte udsyn til en indgang. Man bør dog undgå at placere en ansat direkte over for et kontor eller lukket arbejdsrum.
3. Foretræk farver som grøn, blå-grøn og blå på væggene: undgå, at de hvide vægge dominerer. Undgå spraglede mønstre og vilde farvesammensætninger.
4. Planter og vand virker generelt beroligende. Men pas på: overdreven brug kan virke rodet og havemodsatte effekt.
5. Ryd op! Hold orden på skrivebordet og organiser arkiveringsrummene: også de digitale. Sørg for mere plads til opbevaring, om nødvendigt.
6. Placer skriveborde i styrkeposition, dvs. med ryggen mod en væg frem for det åbne rum. Således opnås en”flydende” og åben position, der er optimal for det meste arbejde.
7. Ved brug af ruminddelere og skillevægge bør arbejdsområdet være være”C”-formet og åbent mod gennemgangsområder. Skillevæggene bør ikke være for høje, og arbejdspladsen bør placeres i en styrkeposition mod bagvæggen.
8. Et åbent kontormiljø bør opdeles med skillevægge eller bogreoler for at øge medarbejderens styrkeposition.
9. Gør brug af avanceret feng shui-teknik, der tager hensyn til medarbejdernes fødselsdage, bygningens placering og orientering mm., for at opnå optimal placering og indretning af arbejdspladser.
10. En velafbalanceret livsstil reducerer stress og fremmer et generelt velbefindende. Husk: Stress bør aldrig være en undskyldning for dårlig opførsel: hverken på kontoret eller andre steder.