Kartoffelsuppe

Dette er en opskrift vi fandt for længe siden på sondagsavisen.dk og som vi har lavet ofte.
Opskriften er skrevet af Anne Larsen, mad@sondagsavisen.dk, og lyder som følger:

Kartoffelsuppe er en herreret, som hele familien elsker, og særdeles aktuel her i efterårsferien, som jo oprindeligt kaldes for ‘kartoffelferien’.

Kartoffelsuppen kan bestå udelukkende af kartofler, men denne suppe er gjort ernæringsmæssigt og smagsmæssigt mere elegant.

Halvdelen af råvaren er nemlig knoldselleri, og det er en god måde at få den grønsag ‘solgt’ på, fordi det er nemlig ikke alle, der lige springer ombord i den.

Toppingen er et miks af sprød skinke, radiser (der af nogen kaldes for ‘nordens chilli’) og purløg, der kun bekræfter, at man kommer rigtigt langt, og når gode smagsmæssige højder ved at bruge friske krydderurter.

Til 4 personer

Suppen

  • 4 bagekartofler
  • Selleri, halvdelen af mængden vægtmæssigt af kartoflerne
  • 1 bdt. bundet timian
  • 1 l vand, god hjemmelavet grønsags-hønse-bouillon eller den gode øko-grønsagsbouillon Herbamare fra Brugsen, helsekosten og meget velassorterede supermarkeder
  • 2 dl lun mælk
  • 2 spsk. piskefløde
  • Rapskimolie
  • Havsalt
  • Friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartofler og selleri og skær dem i tern, kom dem i en gryde med timian, væde, salt og rapskimolie (1 spsk.). Lad det koge mørt, ca. 12 min.

  2. Blend (stavblender) nu med lun mælk, piskefløde og rapskimolie (2 tsk.), husk at tage timianbuketten op inden du blender!

  3. Smag til med salt og peber. Ønsker du suppen tyndere, kan du justere med mere væske, efter eget valg. Du kan også komme en spsk. lys eddike i, eller en sjat hvidvin.

Topping

  • 4 skiver lufttørret skinke: lokal dansk, parma (Italien) eller Serano (Spanien)
  • 1 bdt. radiser
  • 1 bdt. purløg

Skinken lægges på bagepapir i 200 grader varm ovn ca. 5 min. til gylden og sprød, hvorefter den lægges på fedtsugende papir (køkkenrulle) og når den er afkølet, hakkes den semi-fint.

Radiserne renses, skylles, tørres og skæres i tern. Purløg klippes fint.

Tilbehør

  • Ristet rugbrød, evt. croutons:

Du skærer rugbrød i tern og rister dem på en tør pande, vælges groft rugbrød med masser af sunde fede kerner, så bliver croutons fine sprøde!

Nyhavn 17 tattoo, Lille-Ole

Jeg er glad for mine tatoveringer som jeg har fået lavet hos Majbrit og Thomsen der har forretning på Nyhavn 17 i København.

Desværre er der nu en pengegrisk person, som forsøger at få lukket deres forretning med henvisning til at de har brug for et nyt køkken(!). Tydeligvis så har bygningens ejer ingen respekt for hverken historie eller kultur, men kan kun fokusere på fremtidig profit fra sin udendørs restaurant på Nyhavn 17 – i et område som allerede er overfyldt med madsteder og som med foruroligende hastighed udvikler sig mere og mere som en turistfælde, hvor det gamle København og vores fælles kultur er offeret.

Der er startet en underskriftindsamling med følgende tekst:

Nyhavn 17 in Copenhagen is the Worlds oldest tattoo studio. This piece of history is to be closed down! The owners of the building have ended the lease as they want to use the premises as a kitchen for their outdoor restaurant. Disgraceful to destroy this cultural and important place of tattoo history! 
The owner of the building also tried to throw out both legendary artist Ole Hansen in the eighties and later on Tattoo Bimbo / Jørgen Thorstein, and now it’s the owner Majbritt Petersens turn to “fight” them.
The case is going to court on the 14th September. Please help support the fight by signing this petition which is gonna be used in court as defend of our trade and history to join here. Thanks! Frank Rosenkilde and Majbritt Petersen.

Giv din støtte her: https://www.ipetitions.com/petition/save-the-worlds-oldest-tattoo-shop

Spinatsalat

Fyldig og lækker spinatsalat der passer godt til grillet kød eller fisk.

Ingredienser

  • 1 rødløg i tynde halve ringe (ca. 100 g)
  • 1 tsk groft salt
  • 100 g brødcroutoner (evt. hjemmelavet)
  • 100 g god fetaost
  • 100 g rensede babyspinatblade
  • 1 spsk koldpresset rapskimolie
  • 1 agurk uden det våde i midten i stave (ca. 300 g)
  • 250 g frosne, optøede edamamebønner (sojabønne)
  • 2 spsk finthakkede friske mynteblade
  • 2 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 2 spsk citronsaft
  • friskkværnet peber

Pynt

  • friske mynteblade

Fremgangsmåde

Vend løgene med salt og lad dem trække i ca. 10 min. Skyl løgene og pres dem fri for væde. Del osten i små stykker. Vend spinatbladene med olie og citronsaft og anret dem i et fad sammen med agurk, bønner, løg og ost. 

Drys med mynte, citronskal, peber og croutonerne. 

Kilde: Karolines køkken, “Frisk spinatsalat med mynte og salatost”

Brød

Vasketøj. Jeg overvejer stadig Laundry service som har fast pris på AED 350,- om måneden.

Det har været en helt almindelig uge. Ja, altså uden de store begivenheder udover job, søvn, tøjvask, indkøb, mad, motion osv. 

Jeg fik bagt mit første surdejs hvedebrød a la Meyer style i denne uge. Jeg anvendte noget organic whole grain weat flour og noget almindeligt organic all purpose white flour. Ja, lad mig blot afsløre med det samme at det ikke gik helt efter opskriften.

Min våddej til hvedebrød efter 12 timers hævning i køleskab. Den var kun hævet ca. 20% . Efter 2 timer ekstra på køkkenbordet ca. 50%, men ikke i nærheden af de sædvanlige 100%.

Surdejen blev bygget på den sædvanlige opskrift med 3 x ½dl af tre forskellige slags mel og så 1½ dl vand. I en beholder og på køkkenbordet i 4 dage. Men den vil ikke rigtig blive sur og jeg har et par gæt på hvorfor. Vandet jeg er nødt til at anvende er købevand på flaske. Så vandet er meget “rent” – faktisk tror jeg ikke at det f.eks. indeholder kalk m.m.Vandet i hanen kan ikke bruges – antager jeg – da det indeholder en del klor. 

Melet er behandlet eller afbleget med et eller andet. Selvom posen siger organic kan jeg ikke undgå at være lidt skeptisk. På surdejens tredige døgn lugtede den nærmest som acetone og først på fjerde døgn kom lugten af æble svagt frem. Efter to døgn med genopfriskninger anvendte jeg den i min våddej, men smagen i brødet bærer ikke præg af surdejen.

Første forsøg med bagning af hvedebrød på lokale råvarer a la Meyer style. Det smager faktisk udmærket, men mangler volume pga hævningen.

Der var også andre ting som ikke helt gik som det skulle. Jeg fulgte min opskrift til punkt og prikke, men melet optog ikke al væsken, gæren var meget sløv i optrækket og var nærmest inaktiv efter 12 timer i køleskabet. Slutteligt er den italienske ovn jeg har i lejligheden ikke særlig samarbejdsvillig, så bagetiden blev for lang.

Jeg overvejer også om det at jeg rørte dejen med en ske i skålen har haft indflydelse. Det kan normalt sagtens lade sig gøre, men jeg tror den skal have længere tid end de anbefalede 10 minutters piskeri med skeen.

Det gode ved første forsøg er at jeg nu har en konkret opgave med at udvikle en opskrift på sundt hvedebrød a la Meyer style i Abu Dhabi og jeg har allerede gjort mig nogle gode erfaringer. Jeg giver ikke op!

Vejrmæssigt har den seneste uge har budt på nogle overraskelser. To dage i træk er jeg om morgen vågnet til ret heftigt tordenvejr med regn og i tirsdags faldt der så meget regn at selv på motorvejen til arbejde kørte trafikken langsomt. Temperaturen var helt nede på 17 grader. Det er sådan hernede at når det regner meget sender mine kollegaers børns skole meddelser ud til forældrene om at være forsigtig på vejene. Det undrer mig lidt, for så meget vand var der heller ikke. Men “better safe than sorry” er vist mottoet.

Min arbejdsgiver har givet mig ekstra 5 fridage den 1. marts i år til afvikling inden 1. maj i år! Ja, jeg klager skam ikke 🙂 så jeg kommer en uge til Danmark i april for at være sammen med familien og jeg glæder mig!

Ugen hvor jeg fyldte 50 år

Tirsdag aften er vi i projektet inviteret af kunden til en BBQ. Så vi tager direkte fra job til et sæt google gps koordinater et sted i ørkenen – dog tæt ved en hovedvej. Da jeg og en af kollegaerne sidder på vej til stedet kan vi
ikke undgå at bemærke at landskabet omkring os mest af alt ligner et sted på månen fordi det er meget golt – det er vitterligt en ørken 🙂

Vejret viser sig ikke fra sin bedste side. Det er overskyet og der er en jævn vind, som smider det fine sand rundt i luften. I løbet af aftenen fik jeg måske 5 dråber vand i hovedet, men ikke mere end det. Senere lægger vinden sig heldigvis lidt, så man ikke skal sidde og gnide sand ud af øjnene hele tiden.

Vi finder endeligt frem (takket være Pajeroens 4-hjuls træk) til en indhegning med to telte, en grill der er 5 meter lang og masser af mennesker. Der er sat lys op, så vi kan se selvom solen går ned, der er lagt tæpper på sandet så vi kan sidde ned. Der er dog også almindelige stole til dem der ikke kan sidde i skrædderstilling i flere timer.
Hvilket vil sige alle os der ikke er hjemhørende. Jeg sad ned på sandet hele aftenen og havde mega ondt i ende og ryg dagen efter.

Ingen af os havde kamera med til BBQ’en, så her er i stedet et view fra Sørens terrasse.

Vi fik grillet kød og frugt samt frisk salat og brød. Ganske udmærket. Jeg havde et kort sekunds overvejelser ved at spise med fingerne – altså lidt med hygiejne og bakterier – men sulten fik overtaget og jeg tror ikke det gjorde nogen skade.

Det var faktisk ret hyggeligt at sidde på et tæppe i ørkenen og spise grillmad og tale med alle de andre og høre på deres historier. Det er ikke sidste gang jeg prøver det.

Normalt er der ikke toiletter i ørkenen, så der var bygget et toilet med arabisk indretning, hvor man kunne slå en streg eller mere. På et tidspunkt skulle jeg tisse og nu skal det nævnes at jeg havde gået med bare tæer hele aftenen for at slippe for sand i skoene, så da jeg skal gå ind på toilettet er jeg ved at fortryde. Bare tæer på et totalt vådt toilet gulv… jeg fik tisset af og håbede på at mine fødder ikke fik noget med ud derfra.

Under serviceeftersynet stod mine døre åbne og så kom f.eks. denne “lille” fyr indenfor. Der kom også andre ting ind. Dem fanger jeg stadig.

Jeg har også en historie om en vandtank på 10.000 gallons (1 US gallon er ca. 3,8 liter) under min terrasse og et serviceeftersyn som medførte at vandet skulle tømmes med brandslanger gennem min lejlighed. Noget med en vandpumpe som ikke ville virke bagefter og et rør som skulle udskiftes. For ikke at tale om at mit gulv blev snasket til af de adskillige personer der var med i opgaven. Den historie springer jeg over 🙂

Mens alt dette stod på talte jeg med lederen af arbejdsholdet, han var nysgerrig på hvem jeg var og hvor jeg kom fra. Det gik op for mig (igen – for det er ikke første gang) hvor lidt kendt Danmark tilsyneladende er blandt dem jeg falder i snak med. Lederen troede at Danmark lå ved siden af Italien. Han havde dog interesse for nordlys, som han havde set på Youtube og kendte derfor til Finland. Nå, men jeg fik fortalt om Danmark og fik placeret det i forhold til Finland og Italien.

Jeg spørger mig selv, hvorfor tror jeg at alle ved hvad Danmark er for et land? Er det vores egne hjemlige medier der får blæst en vision op om at Danmark er verdenskendt for miljø, design og hvad ved jeg?
Danmark er ikke et kendt land for alle, måske kun for de veludannede og berejste mennesker (det er blot min egen uvidenskabelig observation).

Jeg fyldte 50 år i går fredag den 17. marts. Tak for alle hilsenerne. Det var dejligt!
En af mine kollegaer kalder mig Peter Pan fordi jeg ikke ligner en person på 50 år, men nu ved jeg heller ikke hvordan en 50-årig person skal se ud?
Det pudsige er at jeg egentligt ikke forbinder noget med min alder – den fortæller mig ikke noget.
Jeg har bemærket – gennem lang tid – at jeg kigger meget fremad og kun lidt tilbage. Jeg har en appetit på nye oplevelser og en indre rastløshed som skal tilfredsstilles. Den er overhovedet ikke aftaget endnu, måske aftager den aldrig. Måske er det forklaringen?

Aircondition

UAE ligger i den tropiske klimazone. Indenfor meteorologi og økologien betegner det områder hvor alle 12 måneder har den laveste døgn-gennemsnitstemperatur over 18 °C. Så det føles varmt i UAE hele året for en person fra Skandinavien. Hvis man så kan li’ varme – hvad er så problemet?

AC kontrol panel. Jeg har spurgt efter en vejledning – uden held.

Måden hvorpå man kompenserer for varmen er ved at installere Aircondition (AC) alle steder. I boligen i alle rum, i bilen, på kontoret (selv på toiletterne), i Malls, på restauranter – kort sagt alle steder hvor mennesker opholder sig i kortere eller længere tid ad gangen.
AC sørger for at et rum bliver afkølet til en bestemt temperatur med en bestemt luftfugtighed. Jeg har bemærket hvordan det påvirker mig, f.eks. på jobbet. Typisk er temperaturen sat omkring 20 grader og når jeg sidder foran computeren i længere tid, så begynder jeg at fryse om fødderne! Desuden er der dette konstante træk af afkølet luft om hovedet, som på en eller anden måde får udtørret mine slimhinder i næse og hals. Jeg har fundet ud af at jeg ca. hver anden time skal gå udenfor i den friske varme luft i 5-10 minutter for dels at få varmen tilbage i fødderne og få den kradse fornemmelse i næse og hals til at gå væk. Jeg afventer sommerens varme periode med spænding – mon det vil virke med en lille gåtur, når AC’en for alvor bliver sat på arbejde?

Siddende hernede undrer jeg mig over at aircondition overhovedet findes i Danmark.

Ingen sne og is på vejene her

Det er allerede gået op for mig at jeg mangler årstidernes skiften, dem alle fire på godt og mindre godt. Jeg tror at vi er kodet sådan helt fra fødslen at der skal ske skiften i lys, temperatur og vejr når man er fra Danmark. I et
land, hvor det er sommer hele tiden (det er ikke rigtigt, men sådan oplever jeg det) tror jeg godt man kan miste sin tidsfornemmelse hvis man er vokset op med at kunne kigge på naturen og se at tiden går. Mine favorit årstider er vinter og forår – så jeg er vist selv ude om det 🙂 Om ca. 14 dage skifter Danmark til sommertid ved at stille uret en time frem og vi glæder os over foråret og lyset.

Oisters takster i UAE. Lad være med at bruge din danske mobil. Køb i stedet en Visitorline hos Etisalat. Jo det virker godt nok.

En kort situationsrapport vedr. min mobil hos Etisalat er at den nu er helt død. Jeg har forsøgt at ændre abonnementet de seneste par uger og det har ikke være med det store held. Der er oprettet flere fejlmeldinger hos
dem og den seneste servicemedarbejder bad mig om en af mine kollegaers telefonnummer, da Etisalat selv ikke længere kunne kontakte mit nummer. Så jeg må klare mig i zoner med WiFi indtil videre. Jeg tændte mig danske mobil hernede for at se om den fungerer – det gør den – men jeg kommer ikke til at bruge den undtagen i nødsituationer. Det er hammerdyrt – faktisk på niveau med at ringe fra en satelittelefon.

Mit navn har endnu flere stavemåder…suk

Ellers er den seneste uge gået ganske godt. Jeg har fundet en daglig rytme med arbejde og fritid som er i god balance. Jeg får den søvn jeg skal have – selvom jeg stadig kan vågne ved bestemte lyde i omgivelserne. Jeg har dog været snottet og haft lidt hovedpine de sidste 2-3 dage. Ikke noget at tale om. Det er blot kollegaerne der smitter mig med et eller andet som florerer blandt os i øjeblikket.